Ingeniører: Vi er Danmarks hede drøm

Ingeniørstuderende er skoleeksempler på den slags unge, som Produktivitetskommissionen gerne vil have flere af i fremtiden. Det mener i hvert fald Ingeniørforeningen.

Foto: Erik Refner. Ingeniørforeningen er helt i, at der skal mere fokus på mere erhvervsrettede uddannelser.
Læs mere
Fold sammen

Hvis alle var som os, så ville langt færre penge blive spildt på uddannelsesområdet og Danmark ville have flere ressourcer at leve af i fremtiden.

Sådan nogenlunde lyder Ingeniørforeningens indspark til de anbefalinger, Produktivitetskommissionen her til formiddag har fremlagt om, hvordan vi bedst tilrettelægger uddannelsessystemet fremover.

Kommissionen anbefaler blandt andet, at flere unge skal inspireres til at tage en mere erhvervsrettet uddannelse, målrettet en branche hvor lønnen er høj og ledigheden lav. 

Ingeniørstuderende er gode eksempler

I forhold til den målsætning kan ingeniørstuderende tjene som skoleeksempler, mener Frida Frost, der er formand for Ingeniørforeningen.

»En produktiv uddannelsessektor formår hurtigt at uddanne befolkningen til erhverv med beskæftigelse og stor værdiskabelse – høj løn. Det er ingeniøruddannelserne et godt eksempel på,« siger hun og kommer samtidig med en advarsel:

»Også i fremtiden forventer vi en større efterspørgsel på ingeniører. Gør vi ikke noget allerede nu, vil der allerede i 2020 mangle over 13.000 ingeniører.« siger hun. 

Får gode job og god løn

Ifølge hende er ingeniørstuderende allerede nu gode til en lang række af de ting, Produktivitetskommissionen påpeger som mangler hos unge.

»De bruger mange timer på studiet hver uge, har korte gennemførselstider, de får job og en god løn, og så sikrer de den efterspurgte vækst og produktivitet herhjemme. Derfor kan jeg kun bakke op om, at flere unge tilskyndes til at vælge ingeniørvejen,« siger Frida Frost.

Forklaringen på, at forholdsvis få unge i dag vælger en ingeniøruddannelse er ifølge Frida Frost, at der i skolesystemet er for lidt fokus på de fag som naturvidenskab og matematik.

»Det kræver blandt andet efteruddannelse af folkeskolelærere og bedre faglokaler, så vi af den vej kan skabe og styrke interessen hos eleverne allerede fra start. Kun på den måde sikrer man optimalt, den innovation, som kommissionen også efterlyser,« siger hun. 

Akademikere: Ikke alting kan vejes

Knap så stor begejstring for kommissionens anbefalinger finder man hos fagforbundet Akademikerne.


 
 

I en pressemeddelelse med titlen: »Produktivitetskommissionen: Homo Economicus har talt!« revser forbundets formand Ingrid Stage kommissionen for at have al for meget fokus på, at alting skal kunne måles og vejes og opgøres i økonomi.

»Kommissionens rapport giver anledning til en række gode og vigtige drøftelser. Det meget kvantitative fokus giver mig dog anledning til at påminde kommissionen om en gammel økonomvittighed, der lyder således: Statistik er som en gammel lygtepæl, den er god at læne sig op ad, men oplyser dårligt,» siger Ingrid Stage i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Dette mundheld er det nok vigtigt, at vi holdes os for øje i den videre drøftelse af fremtidens uddannelser”, siger hun.

Nej tak til differentieret SU

Hun stejler blandt andet over kommissionens forslag om at tilrettelægge SU-systemet, så der gives mest støtte til studerende, der vælger en uddannelse, der giver stor chance for job efter endt uddannelse.

»Det giver ganske enkelt ikke mening at forvente, at differentieret SU vil medføre, at uddannelsessøgende uden matematisk forståelse, på den baggrund vil søge de matematiktunge uddannelser. Den udfordring mangler Produktivitetskommissionen at komme med et fornuftigt bud på, « skriver Ingrid Stage og fortsætter:

»I det hele taget er det dybt problematisk, at kommissionen på et forældet datagrundlag bidrager til mytedannelse om humanistuddannelsernes beskæftigelsessituation.«