Ingen tillid til lægeerklæringer

Sygdom. Virksomhedernes tillid til lægeerklæringer kan lægge på et meget lille sted. Det giver problemer i indsatsen for at få langtidssygemeldte i arbejde igen, konkluderer Socialforskningsinstituttet i en rapport om de nye sygedagpengeregler.

Jeg gider ikke se den, og jeg gider ikke betale for den.

Sådan siger en virksomhedsleder om brugen af lægeerklæringer i en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet, SFI. Rapporten belyser, hvordan de nye regler for sygedagpenge, som trådte i kraft 1. juli 2005, fungerer i praksis.

Konklusionen er blandt andet, at én af de ting, som ikke fungerer, er de nye, mere deltaljerede lægeerklæringer, som blandt andet beskriver, hvilke funktioner en medarbejder kan og ikke kan udføre under sygdommen. Målet er at gøre en delvis tilbagevenden til arbejdet muligt.

Problemet er imidlertid, at virksomhederne generelt nærer en voldsom mistillid til lægeerklæringer og i stigende grad helt dropper at rekvirere dem.

Ifølge virksomhederne er det nemlig alt for nemt at få en lægeerklæring, der retfærdiggør fravær fra arbejde. Lægerne beskyldes for mere eller mindre direkte at skrive lægeerklæringer ud, hvad enten fraværet skyldes sygdom, pjæk, arbejdspres eller konflikter på arbejdspladsen.

Samtidig mener en del af de virksomheder, som rent faktisk har fået en af de nye uarbejdsdygtighedserklæringer i hånden, at de alt for ofte ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om hvilke funktioner, medarbejderen er i stand til at udføre.

Dansk Arbejdsgiverforening langer især ud efter lægerne, som ifølge arbejdsmarkedskonsulent Stine Pilegaard Jespersen, generelt har et alt for ringe kendskab til arbejdsmarkedet.

- Derfor udskriver læger at misforstået hensyn til deres patienter ikke sjældent langvarige sygemeldinger til syge, som med en omplacering til andet arbejde eller en delvis raskmeldign kunne være kommet hurtigere tilbage i job, siger Stine Pilegaard Jespersen.

Hun mener, at det er at gøre sygemeldte en bjørnetjeneste, fordi risikoen for helt at ryge ud af arbejdsmarkedet stiger i takt med længden af en sygemelding. Samtidig koster langvarige sygemeldinger ikke kun den enkelte, men også samfundet og virksomhederne dyrt.