Ingen klar retning i amerikansk økonomi – Trump kræver rentenedsættelser

Den amerikanske jobskabelse skuffede lidt i august, men der er fortsat ikke tegn på, at økonomien er gået i stå. Forbrugerne er forholdsvis glade, mens de store industrivirksomheder lider under handelskrigen. Det betyder også, at der fortsat er stor usikkerhed om, hvor meget den amerikanske centralbank kommer til at sætte renten ned de kommende måneder.

Det er fortsat de amerikanske forbrugere, der driver amerikansk økonomi fremad. Industrivirksomhederne er i høj grad ramt af præsident Donald Trumps handelskrig Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix

Det går fortsat nogenlunde pænt i amerikansk økonomi. Det er konklusionen fra den amerikanske jobrapport for august, der betragtes som en af de allervigtigste pejlemærker for den økonomiske sundhedstilstand. Der blev i august skabt 130.000 nye job med 96.000 job i den private sektor. Næsten hele jobskabelsen fandt sted i den private servicesektor, mens industrien helt er ophørt med at bidrage til væksten.

Væksten var noget lavere end forventningen blandt økonomer forud for offentliggørelsen. Men en del stammer fra faldende beskæftigelse i uddannelsessektoren, der kan skyldes forskydninger i ansættelser forud for skolestart primo september. Samtidig er august den vigtigste feriemåned, hvilket altid medfører store efterfølgende revisioner af jobtallene. På den anden side fik vi i august den første store runde af ansættelser forud for folketællingen til foråret. Den føderale regering vil i de kommende måneder ansætte hundredetusindvis af midlertidig arbejdskraft til at banke på døre og efterfølgende behandle svarene.

Arbejdsløsheden forblev uforandret på 3,7 pct., men det dækker over, at der i august var endnu en meget stor stigning i arbejdsstyrken, hvilket er en forudsætning for, at der er nok hænder til at holde opsvinget kørende. Det er et godt tegn. Den beskæftigede andel af befolkningen er steget ret markant det seneste år.

Lønnen steg lidt mere end forventet i august, og den årlige stigning lå på knap 3,5 pct. Det er godt for de ansatte, men presser samtidig virksomhedernes omkostninger opad. Dermed øger det risikoen for mere inflation.

Andre indikatorer for arbejdsmarkedet er ganske stærke. Der er således over syv millioner ubesatte stillinger på landsplan, mens der »kun« er seks millioner ledige par hænder. Samtidig er der tæt på rekordmange, der frivilligt forlader deres nuværende job, hvilket ses som et tegn på, at de forventer at kunne finde et nyt ganske nemt. Villighed til at skifte job på et tidspunkt, hvor der er mangel på arbejdskraft, er også med til at presse lønniveauet opad, da nye arbejdsgivere er nødt til at betale for at få fyldt en tom stol.

Alle øjne på forbrugerne

Det betyder også, at husholdningerne samlet set fortsat er i en favorabel situation. Husholdningernes samlede lønindkomster stiger med fem procent om året, mens købekraften, når der er korrigeret for inflation, stiger med tre procent.

Der er således mulighed for en ret markant fremgang i privatforbruget selv uden at svinge kreditkortet, omsætte mursten til forbrug eller spare mindre op. Det skaber et stærkt fundament for den samlede økonomi. Forbrugertilliden fra Conference Board var overraskende stærk i august og peger isoleret set på en høj vækst i privatforbruget. Servicesektoren ser også ud til at klare sig pænt gennem den aktuelle turbulens.

På den anden side viser barometre for humøret i industrivirksomhederne, at det ikke går særligt godt, hvilket den manglende jobvækst også afspejler. Det er et resultat af præsident Donald Trumps handelskrige og de mange tiltag, der skaber usikkerhed om virksomhedernes muligheder for at handle med kinesiske virksomheder. Nøgletal fra den globale industrisektor har også været svage i de seneste måneder, blandt andet med store fald i den tyske produktion. I august peger de vigtigste målinger på en tilbagegang i aktiviteten i amerikansk industri med et kraftigt fald i nye ordrer.

Dilemma for rentepolitikken

Signalerne fra arbejdsmarkedet betyder, at amerikansk økonomi bliver ved med at være en hovedpine for den amerikanske centralbank, Federal Reserve. På den ene side er der forøget risiko for mere inflation og på den anden side risiko for lidt større opbremsning i den økonomiske vækst end forventet.

Hvad skal centralbankchef Jerome Powell og hans gæve folk så gøre? Renten blev sat ned med 0,25 procentpoint i juli som en forsikring mod svagere vækst, og der er bred enighed om, at den bliver sat yderligere ned på mødet senere i september. Den aftagende jobskabelse er tæt på at gøre en rentenedsættelse til en done deal.

Men flere medlemmer af ledelsen har de seneste uger forsøgt at punktere forventningsboblen ved at pege på de forholdsvis pæne tal fra økonomien. Amerikansk økonomi er ret lukket sammenlignet med den europæiske og har tidligere vist en evne til at holde kursen, når bølgerne ellers går højt i den globale økonomi. Det skyldes forbrugerne, der udgør 70 pct. af amerikansk økonomi og dermed godt ti pct. af den samlede globale økonomi. Dertil kommer, at finanspolitikken efter den seneste budgetaftale er ganske ekspansiv.

Hvis renten skal sættes ned med eksempelvis et halvt procentpoint, skal der argumenteres med en meget svagere økonomi, end der er udsigt til på nuværende tidspunkt. Præsident Trump forsøger at presse Jerome Powell til at sætte renten hurtigt ned og har ikke været bleg for at gøre angreb på pengepolitikken til personlige angreb.

Det er også det dilemma, der har holdt aktiemarkederne i skak. Den forløbne uge har budt på stigninger, blandt andet fordi USA og Kina er begyndt at tale med hinanden om handel med henblik på et møde i oktober. Men mere forsonende toner fra handelskrigen betyder samtidig, at Federal Reserve vil være mindre tilbøjelig til at sætte renten meget ned som forsikring mod en større økonomisk tilbagegang. Usikkerheden om både amerikansk økonomi og retningen i pengepolitikken er fortsat ekstraordinær høj.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør