Inflationen slår allerede rekorder – nu kan kinesisk nedlukning forværre situationen

Verdens økonomier rammes lige nu af forbrugerprisstigninger i en grad, der ikke er set i mange årtier. Og selvom de fleste danskere har lagt coronapandemien i graven, kan nye omfattende nedlukninger i Kina presse inflationen endnu højere op.

Shanghai har verdens største havn, men på grund af omfattende nedlukninger må flere hundrede skibe lige nu vente på ubestemt tid på at komme til kajs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Xu Congjun/AP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I USA stiger forbrugerpriserne med 8,5 procent, i Danmark med 5,4 procent.

Ikke siden 1980erne er det på kort tid blevet så meget dyrere at gå i supermarkedet, tænde for radiatoren eller tanke sin bil.

Inflationen er således tilbage med fuld kraft og presser lige nu over en milliard mennesker på pengepungen.

På den anden side af Jorden lurer samtidig en potentielt tikkende bombe under verdens forsyningskæder, der i forvejen er under pres som følge af genåbningen efter coronapandemien. Det er en gammel kending, der de seneste to år har vendt op og ned på opfattelsen af gevinsterne ved globaliseringen af forsyningskæderne.

I Kina er de omfattende coronanedlukninger nemlig vendt tilbage, så hundredvis af millioner kinesere er fanget i deres lejligheder og huse.

Guangzhou og særligt Shanghai er centre for produktion og handel, men nu har byerne været lukket ned i ugevis på grund af nye smittebølger.

Og det rammer ikke bare Kinas, men hele verdens økonomi.

Financial Times’ Asien-redaktør, Robin Harding, formulerer det således i en kommentar:

»Det er en af de mest alvorlige nedlukninger under hele pandemien, som vil påvirke økonomierne i Shanghai, Kina og hele verden. Men det sker på et tidspunkt, hvor mange i Europa og USA er parate til at blive smittet for tredje eller fjerde gang og ignorere det hele. Derfor er der en risiko for, at folk misser de omfattende konsekvenser af det, der sker i Kinas største by,« skriver han.

Vreden vokser i Kinas finansielle centrum Shanghai, efter byen er blevet lukket ned på ubestemt tid. Intet tyder dog på, at Kinas styre vil lempe den strenge nulcoronapolitik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alex Plavevski/EPA/Ritzau Scanpix.

Robin Harding fremhæver, at en af de største faktorer for den stigende inflation i begyndelsen af pandemien var forstyrrelser i forsyningskæderne som følge af forsinkelser i verdens havne.

Ifølge Bloomberg ligger næsten 500 fragtskibe lige nu ud for Shanghai og andre af Kinas havne og venter på at komme ind til kajs.

»Shanghai er verdens største havn. Fabrikker over hele Asien skal vente på komponenter. Europa og USA kommer til at mærke forstyrrelserne med en forsinkelse på nogle uger eller måneder,« skriver Financial Times-redaktøren.

Investeringsgiganten Pimco har på grund af de nye nedlukninger også nedjusteret forventningerne til Kinas vækst i 2022.

»Højere prispres i hele verden«

I Financial Times beskrives det, hvordan adskillige fabrikker, der fremstiller »afgørende elektroniske komponenter«, har indstillet produktionen.

Kinas premierminister Li Keqiang har flere gange advaret mod de økonomiske konsekvenser som følge af nedlukningerne, men alligevel holder landet fast i ambitionen om nul coronatilfælde.

Og den politik er en »lurende trussel mod verdensøkonomiens vækst«. Det skriver Jeffrey Halley, senior markedsanalytiker hos handelsplatformen Oanda i London, i en analyse:

»Voldsomme forstyrrelser i Kinas produktionslinjer og havneeksport vil presse inflationen op.«

Jeffrey Halley henviser samtidig til Kinas handelsbalance i marts. Her steg eksporten med hele 14,7 procent, mens importen faldt med 0,1 procent. Det var forventet, at importen skulle stige med otte procent.

»Det viser, at efterspørgslen på kinesiske produkter stadig er meget robust, og at store nedlukninger vil føre til højere prispres i hele verden. Ingen af disse data er god læsning i dag,« skriver senior markedsanalytikeren.

Ifølge Robin Harding står Kinas præsident, Xi Jinping, lige nu med to valgmuligheder.

»Politisk vil det være bedst for Xi Jinping at vælge en hård linje med nedlukninger. Men det bedste valg for Kinas økonomi er klart at maksimere vaccinedækningen, helst med de mere effektive mRNA-vacciner, og fravige strategien om nul coronatilfælde. Hans valg vil drive den globale økonomi resten af året,« skriver Financial Times’ Asien-redaktør.

Verdensbanken: Mere globalisering, tak

Verdensbanken, IMF, udgav i sidste uge en analyse om coronapandemiens konsekvenser for verdens forsyningskæder, der gik helt i stå i foråret 2020.

Analysen kommer samtidig med en opfordring til, hvordan lande i fremtiden kan sikre sig bedre imod hårde slag mod forsyningskæderne, enten som følge af en pandemi, krig eller ekstremt vejr.

Og her er løsningen simpel:

Mere globaliseret frihandel.

IMF argumenterer således for, at det er en forkert og kortsigtet politik at rykke mere produktion hjem for at modvirke risikoen for flaskehalse i forsyningskæderne.

I stedet bør landene øge deres samhandel med omverdenen, så man ikke er afhængig af forsyning fra enkelte lande, skriver IMF.

Analysen tager dog ikke højde for den politiske dimension og dermed de risici, som blandt andet har tydeliggjort sig i handelskrigen mellem USA og Kina.