Inflationen i Danmark og EU er hastigt aftagende

Inflation er en plage, hvis den er for høj. Men den er også en plage, hvis den er for lav. Lige nu falder priserne med rask fart, men det er indtil videre positivt.

Danmark havde sidste år den højeste inflation i 19 år. Man skal således tilbage til 1989 for at finde et år, hvor priserne sidst steg lige så meget som sidste år, hvor prishoppet var på 3,4 procent. Det var især de høje og stigende priser på olie og fødevarer frem til sommeren 2008, der trak priserne op. Den danske inflation var ved udgangen af 2008 faldet ned på 2,4 procent. De fleste danske økonomer venter dog, at den aftager yderligere og når ned omkring bare én procent i år, og den udvikling finder ikke kun sted i Danmark men i stribevis af lande over hele kloden.

Udviklingen skyldes især, at oliepriserne er faldet fra en top på 147,25 dollar per tønde 3. juli sidste år til nu tæt ved 42 dollar – en nedtur på intet mindre end 71 procent. Men det aftagende prispres skyldes også den stærke danske krone og den omstændighed, at prisen på både pund, dollar, japanske yen samt svenske og norske kroner er raslet ned i kurs over for kronen. Dertil kommer, at mange butikker startede udsalget tidligt, hvorfor især prisen på tøj, sko og udstyr til boligen trak inflationen ned.

Den igangværende økonomiske tilbagegang er også med til at sætte priserne under pres, eftersom forbrugerne er blevet mere tilbageholdende med at bruge penge end set længe.

Euroinflationen falder
Priserne er dog faldet endnu mere hos de 16 eurolande. Siden inflationen toppede har der således været et fald i euroinflationen på 2,4 procentpoint til bare 1,6 procent, mens nedgangen herhjemme »kun« har været på 1,9 procentpoint til de aktuelle 2,4 procent.

At Danmark nu siden sommeren har haft en højere inflation end de eurolandene, er en uholdbar situation i længden, eftersom vi fører fastkurspolitik over for euroen. Bliver den danske inflation ved med at stige markant mere end i euro-området, vil det svække den danske konkurrenceevne og på sigt sætte kronen under pres.

Det aftagende prispres gør det nemmere for Den Europæiske Centralbank (ECB), at tage kampen op mod den aktuelle finans- og pengekrise. Det kan de gøre ved at sænke renten endnu mere, end der allerede nu er set, eftersom inflationen nu er nede under den smertegrænse på to procent, som ECB styrer efter.

Rentesænkninger i vente
Renten hos ECB toppede i juli sidste år, hvor de rent faktisk satte renten op fra 4,0 til 4,25 procent. Det mødte stor kritik, fordi mange mente, at ECB totalt undervurderede den økonomiske nedtur, der var på vej. Det varede da heller ikke længe, før ECB måtte sadle helt om og begyndte at sænke renten. Det er sket gradvis siden, så den nu er nede på 2,5 procent, og de fleste venter, at der kommer mere af samme slags. Det næste skridt ventes taget allerede nu på torsdag den 15. januar, hvor ECB afvikler næste rentemøde, hvor et rentefald på 0,5 procentpoint til 2,0 procent ventes. Men også efter det er det sandsynligt, at renten sættes ned, så den kommer helt ned på 1,0 procent eller måske mindre endnu. USA og Japan har således begge sænket deres renter til tæt ved 0,0 procent og Storbritannien går samme vej.

Den aftagende inflation gavner økonomien ad flere veje. Ud over faldende renter øger udviklingen også købekraften hos almindelige forbrugere og lægger en hånd under nedturen på boligmarkedet.