Den danske inflation er høvlet helt i bund. Priserne steg kun med 0,5 pct. sidste år i forhold til året før, og det er den laveste inflation i 62 år. Det kan hjælpe det privatforbrug blandt danske familier, som økonomer efterlyser som en motor for økonomien.

I 1953, da inflationen sidst var helt nede og skrabe bunden, havde Danmark ligefrem deflation – altså direkte lavere priser i forhold til året før. Det er en giftig situation for økonomien, bl.a. fordi forbrugerne risikerer at holde på pengene i forventning om endnu lavere priser i morgen. Men Sydbank fremhæver, at deflationsspøgelset ikke er aktuelt for den danske økonomi i denne omgang. Og blandt økonomerne rundt omkring i banker og organisationer bliver de nye tal modtaget med glæde. Det er dykket i oliepriserne og andre råvarepriser, som har været med til at holde de danske priser kraftigt i ave.

»Heldigvis er risikoen for deflation i Danmark trods den lave inflation meget lille. En del af årsagen til den lave inflation er faldende råvarepriser, som kun midlertidigt presser inflationen ned. Desuden er der god grund til at forvente højere løn- og prisstigninger i de kommende år i takt med, at dansk økonomi lægger krisen bag sig, og arbejdsløsheden falder,« siger cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

Nyd det, så længe det varer

»Vi skal derfor nyde de ekstremt lave prisstigninger, mens de er her. De hjælper økonomien på vej og vil næppe vare længe,« siger Jacob Graven.

I Realkredit Danmark mener økonomerne også, at deflation ikke er aktuelt for dansk økonomi.

»Inflationen vil efter alt at dømme tikke op i løbet af 2016. Det vil ske helt automatisk, hvis oliepriserne stabiliserer sig, og samtidig venter vi også, at det moderate opsving i dansk økonomi vil betyde flere i beskæftigelse og lidt højere lønstigningstakter end i de forgangne år. Det vil være med til at øge det underliggende inflationspres i økonomien,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig, der spår, at inflationen for hele 2016 stadig vil være meget lav og ende på omkring én pct.

Lønnen stiger mere

Inflationen kan også måles uden prisstigningerne på energi og fødevarer som den såkaldt underliggende inflation. Målt på den måde bliver prisstigningerne på mere normale 1,2 pct., hvor huslejer og bankgebyrer yder de største bidrag til stigningen.

Ud over en lav oliepris er inflationen holdt nede af den lave vækst i både dansk og international økonomi på grund af efterveerne fra finanskrisen. Krisen har været med til at give nogle meget lave lønstigninger både her i landet og i udlandet, og det har bevirket, at virksomhederne har kunnet producere meget billigt – hvilket igen er med til at holde prisstigningerne nede.

For husholdningerne er det en fordel, at lønnen trods små stigninger stadig stiger mere end priserne. Mere præcist er der udsigt til, at danskernes lønningspose forøges med omkring 1,5 pct. om året i øjeblikket.