Industriens energiforbrug rasler ned

Industrien i Danmark har været langt bedre end andre lande til at spare på forbruget af olie, gas, el og andre typer energi. Det giver store økonomiske fordele.

Træstave lægges i varmepressen for at tørre på Junckers Industrier i Køge. Træindustrien har været en af de helt store energisparere i Danmark. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske industrivirksomheder er i stand til at producere stadigt flere varer med et faldende forbrug af olie, kul, el og andre typer energi. Siden 2009 er produktionen således vokset fire procent, mens energiforbruget stik modsat er dykket med fem procent.

Dermed fortsætter en langsigtet tendens, som har stået på lige siden den første oliekrise i starten af 1970erne. Industriens energiforbrug har således været næsten konstant aftagende siden dengang, mens industriproduktionen i samme periode er vokset betydeligt.

Dermed er Danmark blevet betydelig mere energieffektiv, viser en beregning fra Dansk Energi, som bygger på tal fra Danmarks Statistik.

»En del af den udvikling skyldes outsourcing af produktion til andre lande. Men det kan langtfra forklare det hele. Danske virksomheder har også siden 1970erne været mere fokuseret på at spare energi, end vi ser i andre lande,« siger Rasmus Tengvad, der er økonom hos Dansk Energi, som er interesseorganisation for alle danske energiselskaber.

Olieprisen blev tidoblet

Da olieprisen blev tidoblet fra tre til mere end 30 dollar i midten af 1970erne, blev Danmark uhyre hårdt ramt og fik nogle gigantiske underskud på betalingsbalancen, fordi stort set al energi dengang blev importeret fra udlandet.

»Det tvang os ganske enkelt til at spare på energien og blive mere effektive,« siger Rasmus Tengvad.

Den større effektivitet har bidraget til at styrke dansk konkurrenceevne, idet et mere effektivitet energiforbrug sænker erhvervslivets omkostninger.

Samme udvikling finder også sted i andre rige OECD-lande, men i et langsommere tempo end herhjemme. Siden 1980 har alle OECD-lande således forbedret deres energieffektivitet med 25 procent, men herhjemme er vi oppe på hele 40 procent.

Energiforbruget er især faldet i træ- og papirindustrien samt på trykkerier siden 2009.

Herefter kommer føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, som er en af de brancher, der bruger mest energi, men som altså har været god til at spare på forbruget. Der er også nogle få brancher, der har øget sit energiforbrug. Blandt dem er plast-, glas- og betonindustrien.

Forsigtig tolkning

Ændringer i energiforbruget kan hænge sammen med flere ting og skal derfor tolkes med varsomhed.

Eksempelvis er forbruget af energi i træ- og papirindustrien faldet 34 procent siden 2009.

Men noget af udviklingen skyldes, at produktionen er dykket 13 procent. Den største nedgang i produktionen er samtidig sket inden for papirfremstilling, som er særligt energikrævende.

En lignende tendens gør sig gældende inden for transportindustrien, hvor eksempelvis de energikrævende værfter er reduceret betydeligt.

Lindøværftet på Fyn leverede eksempelvis sit sidste skib i januar 2012.

»Til gengæld er produktionen steget i medicinal-, elektronik og maskinindustri, mens energiforbruget er faldet,« siger Rasmus Tengvad.

Energiselskaberne har siden 1990erne haft pligt til at spare på energien. Derfor opsøger de aktivt virksomheder for at få dem til at tage den sidste nye teknologi i anvendelse, og sidste år fandt energiselskaberne så store besparelser, at det lettede industrien for 1,8 milliarder kroner i udgifter efter investeringer.