Industrien trækker mere på import

Mange industribrancher importerer mere end servicesektoren, og import skaber ikke job i Danmark, men i udlandet, påpeger AE.

»Frisørsalonen skaber en større del af sin omsætning selv sammenlignet med metalindustrien.« lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Annelene Petersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En ansat i metal- eller medicinalindustrien skaber ofte langt mere produktionsværdi end en ansat i servicesektoren som frisørsaloner og restauranter. Samtidig skaber industrien mere indirekte beskæftigelse hos underleverandører.

Men industrien importerer gennemgående mere end servicesektoren, og det giver ikke job herhjemme, men hos underleverandører i udlandet, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

»Mange industribrancher trækker mere på leverancer fra andre brancher og har en højere importandel end de fleste servicebrancher. Det gælder også underleverandører i udlandet,« siger chefanalytiker Frederik I. Pedersen fra AE.

»Produkter og serviceydelser produceres meget forskelligt. Noget er arbejdskraftintensivt, andet er maskinintensivt. Nogle brancher kan løfte produktiviteten via investeringer i maskiner og automatisering, andre har ikke. Mulighederne for at outsource kan være meget forskellige fra branche til branche. Nogle virksomheder agerer i stærk international konkurrence, og må hele tiden arbejde på at tilpasse sig i den globale værdikæde, andre virksomheder lever mere skærmet på hjemmemarkedet,« forklarer han.

Berlingske fortalte mandag, at der er meget store forskelle på, hvor mange ansatte i industrien der skal til for at skabe produktionsværdi for en milliard kroner i forhold til, hvor mange i servicesektoren der skal arbejde for at skabe den samme milliard. Der kræves eksempelvis knap 1.500 danske beskæftigede for at producere for en milliard kroner i metalvareindustrien.


Heraf beskæftiges 500 danskere hos underleverandører. For frisørsalonerne kræves ca. 2.600 beskæftigede for at producere for en milliard kroner. Heraf er 2.200 beskæftiget direkte i frisørbranchen, og resten ligger i andre brancher.

»Frisørsalonen skaber en større del af sin omsætning selv sammenlignet med metalindustrien. Det afspejles også i importindholdet, der i metalindustrien ligger på 20 pct., mens importindholdet hos frisøren er otte pct. Derfor bliver forskellen på, hvor meget de to brancher bidrager til samfundsøkonomien mindre, hvis man korrigerer for det, der hentes udefra,« forklarer Frederik I. Pedersen.