Industrien: Regeringens grønthøster kan føre til alvorlig mangel på faglærte

Det er ikke kun medicinalindustrien og universitetsverdenen, der frygter konsekvenserne af, at regeringen har valgt at køre grønthøsteren i stilling på uddannelsesområdet. De virksomheder, der får stadig sværere ved at skaffe faglært arbejdskraft, efterlyser klar politisk prioritering fra regeringen.

Foto: Linda Kastrup. »Vi så meget gerne, at regeringen løftede sig op i helikopterperspektivet og forsøgte at lægge besparelserne, der hvor det skader kerneforretningen, nemlig undervisningen, mindst. Det vil også være godt, hvis man nu eller på sigt kan finde det politiske mod til at gøre op med velerhvervede rettigheder,« siger Charlotte Rønhof fra Dansk Industri.
Læs mere
Fold sammen

Det er ikke kun i universitetsverdenen og medicinalindustrien, at kravet om milliardbesparelser efter grønthøstermetoden, skaber bekymring.

Rundt omkring i de tusindvis af håndværks- og industrivirksomheder, som er afhængige af faglært arbejdskraft for at få hjulene til at køre, vækker spareøvelsen på uddannelsesområdet også bekymring.

Både Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening efterlyser politisk stillingtagen til, hvor der skal spares, og hvor der ikke skal spares, og ikke blot overlade beslutningen om besparelser til den enkelte uddannelsesinstitution, sådan som der er lagt op til fra Uddannelses- og forskningsministeriet.

Ifølge Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri, står private danske virksomheder over for mangel på arbejdskraft på en række områder, hvis de skal holde liv i det spirende opsving, som tilsyneladende er på vej.

»Vi ser især store behov inden for ingeniørområdet, og et behov for flere og bedre uddannede faglærte. Derfor er det vigtigt, at få opstillet nogle sigtelinjer for, hvad vi skal undgå at ramme med besparelserne. Og at det sker på et solidt, analytisk fundament. Bruger man grønthøstermetoden, risikerer vi desværre, at nogle af de områder, som har størst betydning for de private virksomheder, bliver hårdest ramt« siger Charlotte Rønhof.

»Vi mener dog, at man bør gå en anden vej end at skære efter grønthøstermetoden. Hvis man bare bruger grønthøsteren frasiger man sig muligheden for at lægge en overordnet strategi. Med grønthøstermetoden bliver det svært at undgå at skære i undervisningen på mange institutioner,« siger Charlotte Rønhof.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening efterlyser chefkonsulent Simon Neergaard-Holm også klare politiske prioriteringer på uddannelsesområdet.

Han nævner hele vejledningsområdet, som ifølge DA ikke har nogen reel effekt på de unges valg af uddannelse, og så også gerne, at man fik samtænkt de mange tilbud, der i dag er rullet ud til unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse efter 9. eller 10. Klasse, fordi de ikke kan klare optagelseskravene på erhvervsskolerne. Her er der også penge at spare, mener Simon Neergaard-Holm.

Dansk Industri mener også, at der er behov for klare prioriteringer, både på længere og på helt kort sigte.

»Vi så meget gerne, at regeringen løftede sig op i helikopterperspektivet og forsøgte at lægge besparelserne, der hvor det skader kerneforretningen, nemlig undervisningen, mindst. Det vil også være godt, hvis man nu eller på sigt kan finde det politiske mod til at gøre op med velerhvervede rettigheder,« siger Charlotte Rønhof fra Dansk Industri, der nævner det sjette SU-år som et konkret eksempel på et sted at spare, uden at det går ud over undervisningen.

»Samtidig er der behov for, at politikerne her og nu bliver enige om nogle sigtelinjer på kort sigt for de besparelser, som kommer nu, så besparelserne ikke betyder, at det bliver sværere for virksomhederne at finde kvalificeret arbejdskraft,« tilføjer hun.