Industrien har igen fået råd til at lade lønnen stige

Kommer der en ny lønfest, kan det spolere de politiske forsøg på at sætte ny fart i dansk vækst.

Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nye lønstigninger i industrien. Det er beskeden, der giver kuldegysninger hos danske erhvervsledere og politikere, der med nye pakker forsøger at sætte fart i væksten i dansk økonomi.

Ikke desto mindre er det et foreløbigt faktum, viser en rundspørge blandt 3F, Dansk Metal og Dansk Elforbund, hvis medlemmer er i fuld gang med at forhandle løn på minimallønsområdet.

Den opsigtsvækkende besked kommer bare én dag efter, at Berlingske kunne vise, at lønniveauet i Danmark ligger helt i top i verden, blot overgået af Schweiz. Men trods et lønniveau, der i forvejen ligger højt, ønsker medarbejderne på minimallønsområdet flere kroner i lønposen, og det ser ud til at lykkes.

Det gælder også i DONG Energy, hvor tillidsmand Jens Nybo Sørensen for en måned siden tog hul på de lokale lønforhandlinger på vegne af 300 3Fere, hvis forventninger var markant højere end sidste år.

Nej til nulløsning

»For et år siden havde ledelsen på forhånd meldt ud, at der ikke var råd til lønstigninger, så der var ikke noget at gøre. I år følte vi til gengæld, at det nu var på tide, at vi fik noget ekstra i posen. Vi gjorde det klart, at vi ikke ville forhandle ud fra en nulløsning, for vi kunne se på kvartalsregnskaberne, at det slet ikke går så dårligt endda,« siger han og fortæller, at det lykkedes at forhandle en stigning hjem på 1,5 procent og et engangstillæg på 2.000 kr.

Den samme situation står mange andre ansatte i industrien i, hvor de lokale lønforhandlinger i øjeblikket kører på højtryk.

Lønniveauet holder trit med inflationen

En rundringning, Berlingske har foretaget til de tre store fagforeninger med medlemmer på minimallønsområdet meddeler, at lønstigninger har afløst sidste års tendens, hvor der ikke blevet givet noget som helt ekstra ude på virksomhederne. I Dansk Metal har 267 virksomheder indberettet lønstigninger, og det er en stigning på 200 i forhold til sidste år.

Foreløbig ligger stigningerne på 1,84 procent, og forventningen er, at de vil komme op på to procent.

»Vi håber, at vi kan sikre et lønniveau, der svarer til inflationen. Der er ikke tale om nogen lønfest, men en pæn del mere end sidste år, og det tyder på, at virksomhederne ser lysere på fremtiden«, siger forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen i Dansk Metal, der primært har medlemmer på industriens overenskomst og som selv skal forhandle godt halvdelen af deres løn lokalt på den enkelte virksomhed.

Samme billede genkender 3F, der i fjor stort set ingen indberetninger fik, men som nu har fået 150. Samtidig oplever forbundet en markant stigning i antallet af konflikter mellem ansatte og ledelse om lønforhandlingerne.

Spirende optimisme giver konflikter

»Medlemmerne vil ikke længere acceptere nulløsninger, når de kan se, at virksomheden igen tjener penge, Det er opfattelsen at den spirende optimisme også bør give udslag i højere løn og flere ansættelser, og derfor har vi flere konflikter derude i modsætning til sidste år,« siger Bjarne Mortensen, chef for overenskomstsekretariatet i 3F.

Arbejdsgiverne bekræfter tendensen, men understreger, at niveauet fortsat er langt fra det, der blev givet under højkonjunkturen.

»Det går bedre hos virksomhederne, men vi forventer, at nulløsninger fortsat vil finde sted de kommende år. Det er gået op for alle, at vores konkurrenceevne ikke kan bære de store lønstigninger, vi så før krisen,« siger Steen Nielsen, chef for Lønstatistik hos DI – som oplyser at der sidste år blev givet 25 procent nulløsninger for de timelønnede i industrien, hvilket var rekordmange.