Industri, universiteter og fagforening kræver mere forskning - minister siger nej

Dansk Industri, Danske Universiteter og Akademikerne vil hæve offentlige investeringer i forskning markant. Men forskningsministeren vil ikke love flere penge, før finansieringen er fundet.

Forsknings- og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen er positiv overfor Dansk Industri, Danske Universiteter og Akademikernes forslag om at bruge flere penge på forskning, men hun vil først finde finansiering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

De seneste fire år er niveauet for offentlige investeringer i forskning gået fra 0,97 til 1,11 procent af BNP. Men når økonomierne i resten af verden drøner af sted, og danske politikere melder ud, at vi skal vinde på innovation og uddannelse i fremtiden, er 1,11 procent slet ikke nok til at få Danmark i front.

Det mener Dansk Industri, Danske Universiteter og Akademikerne, som i et fælles udspil kommer med en ambitiøs plan. De offentlige investeringer i forskning skal ramme 1,5 procent af BNP i 2025.

»Ambitiøse lande og regioner andre steder i verden har allerede sat højere mål for forskning, end vi har i Danmark – eller de er i fuld fart ved at overhale os. De investerer store milliardbeløb i forskning og udvikling. Det gør de, fordi de ved, at det skaber vækst, velstand og arbejdspladser,« siger organisationerne i det fælles udspil.

Organisationerne bruger blandt andet Kina, der på 10 år har femdoblet sit forskningsbudget, som eksempel. Men ifølge Eurostat-tal investerer også Norge, Sverige og Tyskland flere euro per indbygger på forskning end Danmark.

Den ambitiøse plan møder ikke helhjertet opbakning fra mange politikere, og det er i det hele taget svært for politikerne at lægge sig fast på et mål for, hvor meget Danmark skal investere i forskning og udvikling.

Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen er positiv overfor planen om at investere 1,5 procent af BNP i forskning, men hvis Dansk Industris plan skal gennemføres, skal der findes finansiering.

»Yderligere investeringer kræver yderligere reformer. Og dem er vi jo indstillet på at levere i Det Radikale Venstre, men Jeg synes aldrig, at man skal sidde og love bestemte procenter uden at have pengene til det,« siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (Radikale Venstre).

Beskedne valgløfter

Ministeren påpeger, at regeringen allerede har planlagt at øge investeringerne, men de er nok ikke helt i et tempo, hvor DI, universiteterne og Akademikerne, er tilfredse.

»Vi har i denne regeringsperiode sagt, at vi holder de offentlige investeringer på 1 procent, og de har endda været over det niveau – det er et gulv og ikke et loft. Jeg vil utrolig gerne sætte flere penge af til forskning også i de kommende år. I SR’s plan frem mod 2020 har vi sat omkring en milliard kroner ekstra af til blandt andet forskning. Det er det, vi kan med de 39 milliarder kroner, vi har,« siger Sofie Carsten Nielsen.

De seneste fire år har finanslovsbevillingen til forskning ligget på lige over 16 milliarder årligt. Heraf går langt de fleste penge til universiteterne, og en stor del går også til universitetshospitalerne. Til sammenligning investerede Novo Nordisk i 2014 14 milliarder i forskning og udvikling.

Enhedslistens forskningsordfører Rosa Lund melder ud, at niveauet for forskning ligger på et fornuftigt niveau lige nu, men at man i Enhedslisten på sigt gerne vil imødekomme blandt andet Dansk Industris ønske om, at offentlige investeringer skal udgøre 1,5 procent af BNP. Det vil i praksis betyde, at man skal gå fra de nuværende 16 milliarder til 24 milliarder, og det er derfor betydeligt flere penge, end SR-regeringen har sat af frem til 2020.

»Med tiden skal der investeres mere i fri forskning, fordi det kan være med til at udvikle Danmark, og skaber arbejdspladser. Jeg mener især, der er brug for forskning på det grønne område,« siger Rosa Lund.

En analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fra 2014 viser, at danske virksomheder i gennemsnit tjener yderligere 34 pct. for hver ekstra krone, de investerer i forskning og udvikling. Og indtjeningen øges, hvis forskningen sker i samarbejde med et universitet eller en anden offentlig vidensinstitution.

Derfor opfordrer Dansk Industri, Danske Universiteter og Akademikerne også, at man konkret giver flere midler til Innovationsfonden, som skal gå til projekter, hvor virksomheder, universiteter og andre vidensinstitutioner arbejder sammen. En del af planen består også i, at en ny regering investerer i laboratorier og anden infrastruktur, der kan facilitere endnu bedre forskningsmiljøer. Ifølge organisationerne bag udspillet er det helt centralt, at uanset hvem der sidder i regeringsstolene efter den 18. juni, skal der ske noget, og flere penge til forskning er en af de ting, der for alvor kan redde Danmarks position som vidensland.