Indiens tabte drømme om den globale trone

Den langtrukne nedlukning af Indien har haft enorme menneskelige og økonomiske konsekvenser, især for den fattigste del af befolkningen. Men Indien var allerede i økonomisk modvind inden coronakrisen med aftagende vækst og faldende optimisme. Det skulle være så godt, men Indien risikerer igen at snuble i ambitionerne om at blive en global økonomisk stormagt.

Indiens økonomi er fastlåst i et notorisk bureaukrati med særlige regler for de enkelte delstater, et rigidt arbejdsmarked og tårnhøj fattigdom. Inden coronakrisen havde det enorme land udsigt til en vækst på knap to pct., men nu tyder det på et dyk på omkring fem pct. Noah Seelam/AFP/Ritzau Scanpix

Da Indiens premierminister, Nranda Modi, 24. marts annoncerede nedlukningen af det indiske samfund for at bremse spredningen af coronavirussen, blev over 1,3 mia. mennesker eller 17 pct. af verdens befolkning pludselig lukket inde. Først her ved udgangen af maj er restriktionerne blevet lempet.

Mens overklassen og middelklassen kunne trække sig tilbage til deres komfortable boliger, stod Indiens fattigste pludselig i den situation, at der ikke var nogen indkomst. Millioner af de indiske byers migrantarbejdere fik pludselig smækket døren i hovedet – helt bogstaveligt. Tjenestefolk og anden hjælp i hjemmet var pludselig ikke velkomne inden for dørene. Byggepladser og de mange farlige og beskidte job, som mænd fra Indiens landsbyer havde løst, lukkede også. Når man helt bogstaveligt lever fra hånden til munden, betyder en lukning af arbejdspladser sult. Den overvældende del af de over 120 millioner, der har mistet deres job under nedlukningen, er småhandlende og løsarbejdere.