Ikke alt, der glimter, er sort guld

Den dramatiske nedtur i oliehandelsselskabet OW Bunker er en af de største erhvervsskandaler herhjemme nogensinde. Den giver pletter på banker, advokater og revisorer samt flere store erhvervsnavne.

O.W. Bunker var et dansk aktieselskab med hovedsæde i Nørresundby. Virksomheden beskæftiger sig primært med køb og salg af brændstof til skibe. I 2013 havde selskabet en omsætning på 92, 3 mia. kr., hvilket gør det til Danmarks næststørste selskab målt på omsætning, kun overgået af A.P. Møller - Mærsk. Selskabet O W Bunker A/S er i dag under konkurs. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter to hektiske dage i rekonstruktion begærede OW Bunkers bestyrelse selskabet konkurs med et brag fredag d. 7 november kort efter klokken 19.

En lille times tid forinden havde jeg sammen med dygtige kolleger lagt sidste hånd på et avisopslag om det meget spinkle håb for OW Bunkers overlevelse. Skulle det allerede stormomsuste selskab overleve, ville det kræve, at storaktionæren Altor skulle åbne pengekassen. For ellers ville bankerne ikke lege med og yde de livsvigtige kreditter til oliehandelsselskabet. I et selskab i rekonstruktion er der selvsagt overhængende fare for konkurs.

Alligevel spærrede jeg øjnene op, da sms’en med nyheden om konkursen tikkede ind fredag aften. Investorerne var allerede inden rekonstruktionsfasen rasende over forløbet med det store kursfald, nedjusteringer og famlende forklaringer fra topledelsen.

Det var uhørt for et selskab, der lige var gået på børsen. Men en konkurs? Det ville da få det hele til at tænde af, tænkte jeg den fredag aften. Jeg skulle senere få mere ret, end jeg lige var klar over.

Hele den dags avisproduktion fra min hånd var med ét forældet. Dygtige og snarrådige kolleger fik med lynets hast skrevet flere historier om konkursen, så både læsere på business.dk og den trykte udgave af lørdagsavisen havde den seneste udvikling med.

Følelsen af at blive overhalet af virkeligheden den fredag aften kom til at kendetegne de følgende mange ugers dækning af OW Bunker-sagen.

Skandalen har udviklet sig, nærmest mens vi har skrevet om den. I adskillige tilfælde har vi skrevet nyheder i kapløb med virkeligheden, fordi aktører gik ud og kommenterede nyt, der er blevet gravet frem. Eller fordi advokater begyndte at procedere sagen på vegne af deres klienter i medierne. Eller fordi ihærdige kolleger på konkurrerende medier har været på samme vinkel af historien – og i (enkelte!) tilfælde foran os.

Det er vanskeligt at påstå, at det er »min« største historie i 2014. Men historien om konkursen i børsdebutanten OW Bunker er ikke desto mindre klart den mest opsigtsvækkende, jeg som journalist på Berlingske Business har arbejdet på i år.

Der er formentlig læsere, der for længst er stået af og er blevet trætte af at høre om kollapset i selskabet, hvis skyld det er og hvem der vidste hvad.

Så hvorfor er det nu lige, at OW Bunker er så interessant?

Der er mange ingredienser: Målt på omsætning var det Danmarks tredjestørste virksomhed efter Mærsk og Danske Bank, den blev børsnoteret så sent som i marts til en markedsværdi på 5,3 milliarder kroner. Dertil kommer, at den var ejet af den kendte svenske kapitalfond Altor.

Store banker som Morgan Stanley, Nordea og Carnegie stod bag børsprocessen, hvor i øvrigt også de store advokatfirmaer Kromann Reumert og Plesner medvirkede.

I bestyrelsen sad den mangeårige ØK-boss Niels Henrik Jensen for bordenden, og rundt om bestyrelsesbordet sad også den mangeårige Danske Bank-direktør Jakob Brogaard, den tidligere Mærsk-chef Tom Behrens-Sørensen og DSV-nestoren Kurt Larsen. Alle virksomheds- og personnavne som virkede overbevisende på små og store investorer.

Men noget var tilsyneladende helt galt. Ringe risikostyring og en rådden virksomhedskultur, som flere medarbejdere siden har fortalt om, var medvirkende til at påføre selskabet ubærlige tab, da olieprisen pludselig styrtdykkede dette efterår. I sidste ende fik det bankerne til at trække deres kreditlinjer, og så smuldrede det skrøbelige fundament i OW Bunkers forretningsmodel. Nu skal man passe på med at kalde noget historisk – det overlader jeg til mine ældre kolleger – men det er ikke hverdagskost i dansk erhvervsliv, at selskaber af OW Bunkers kaliber går konkurs.

Nu undersøger adskillige fraktioner af investorer mulighederne for at placere et ansvar for nedsmeltningen og få erstatning for tab på aktieinvesteringen.

Investorerne er så hårde og så vedholdende i deres kritik af OW Bunker, at det vil være meget overraskende, hvis der ikke rejses sager ved domstolene.

Derfor bliver OW Bunker også en vigtig erhvervshistorie næste år.