Iben Brinkland er rystet over sine møder med det offentlige. Og hun er langtfra alene

Brinkland & Co. er bare én ud af et betydeligt antal små og mellemstore virksomheder, der oplever at blive modarbejdet, talt ned til og intimideret, når de er i kontakt med det offentlige. Erhvervsorganisation kalder det et samfundsproblem.

Iben Brinkland ejer rådgivningsvirksomheden Brinkland & Co. og har haft flere dårlige oplevelser i sine møder med det offentlige. Linda Kastrup

Hun vidste med det samme, at der måtte være tale om en fejl. Den slags kan jo ske.

Men da Iben Brinkland gjorde Skattestyrelsen opmærksom på, at de ikke havde nogen ret til pludselig at tømme hendes virksomheds skattekonto – og at de lige havde indgået en aftale med hende om en betalingsordning – afviste de blankt.