I dag ved vi, hvornår dommen falder over Roskilde Bank

Klumme

Arkivfoto. Hvem kan huske Roskilde Bank? Der er ikke noget at sige til, hvis det fortaber sig lidt i tågerne, hvordan det nu var med den halvstore bank fra domkirkebyen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann

Hvem kan huske Roskilde Bank? Der er ikke noget at sige til, hvis det fortaber sig lidt i tågerne, hvordan det nu var med den halvstore bank fra domkirkebyen. For med undtagelse af få uger er det præcis ni år siden, at banken overraskende søgte ly hos Nationalbanken, inden den senere blev overtaget af statens oprydningsselskab for nødlidende banker, Finansiel Stabilitet, og cirka 33.000 private aktionærer stod med håret i postkassen, fordi deres aktier var værdiløse.

I dag, mandag, finder sidste retsmøde sted i sagen, som vel nok er den mest omfattende og opsigtsvækkende i kølvandet på et bankkrak herhjemme efter finanskrisen. Det er på mødet i dag, at linjerne i den langtrukne sag trækkes op for sidste gang. I dag får vi at vide, hvornår dommen falder.

Hvis den synes lagt væk for nogle, står det uden tvivl helt anderledes til for sagens 12 sagsøgte hovedpersoner, herunder den tidligere stærke Roskilde Bank-topchef Niels Valentin Hansen, for hvem de 110 retsdage og mere end 35.000 fremlagte dokumenter i sagen, der begyndte i retten for halvandet år siden, får bankens endeligt til at stå lysende klart her ni år efter.

I retssagen afkræves den tidligere ledelse i banken samt bankens daværende revisionsselskab, Ernst & Young, en mia. kr. i erstatning for uforsvarlig långivning i ti store udlånsengagementer til ejendomsspekulanter, som Finansiel Stabilitet har udpeget som eksempler på, hvad der var særligt dårligt kredithåndværk.

Roskilde Bank-sagen er sidste skud i bøssen fra staten i forsøget på at placere ansvar oven på finanskrisen, hvilket hidtil kun er lykkedes i begrænset omfang. Sagen om bankens krak, som fandt sted godt to måneder inden amerikanske Lehman Brothers’ krak, og som af flere ses som startskuddet til den danske del af finanskrisen, er principiel og handler dels om, hvorvidt det var dårligt bankhåndværk, da banken lånte milliarder ud til spekulanter, dels hvilket ansvar en bestyrelse har for at holde øje med direktionen.

For bordenden i bestyrelsen sad Peter Müller som formand, ejer af den lokale dametøjsforretning Aage Müller, og da banken gik ned, var der stor kritik af, at bestyrelsen generelt havde været for svag, og at store dele af den primært var rekrutteret med udgangspunkt i den lokale status i byen frem for kendskab til bankforretning.

Uanset hvad vil sagens afslutning også for roskildenserne betyde et tiltrængt punktum i en sag om banken med rødder tilbage til 1884, som, da den gik ned, var Danmarks tiendestørste og byens måske bedst kendte virksomhed. Krakket gjorde ondt langt ind i selvforståelsen hos mange i domkirkebyen (tag det fra en, der selv er vokset op i Roskilde). Denne uge ripper op i det gamle sår for alle involveret i Roskilde Banks krak og samtidig husker alle i erhvervsdanmark på, at det trods alt kun er ni år siden, at finanskrisen brød ud. I dag synes den uendeligt langt væk for foruroligende mange.

Mandag – kun 11 dage efter det britiske parlamentsvalg – indledes også den britiske regerings officielle forhandlinger med EUs chefforhandler, Michel Barnier, om Storbritanniens fremtidige udtræden af EU, de såkaldte Brexit-forhandlinger. Udover de enorme politiske usikkerheder, som ikke er blevet bedre efter valget, er spørgsmålet, hvad Brexit-forhandlingerne betyder for markederne. I virkeligheden ikke det helt store, hvis man spørger markedseksperterne i f.eks. Danske Bank. Selv om Theresa May ifølge avisen The Independent ikke har afleveret sit officielle oplæg til EU inden mødet, har markederne for længst taget højde for, at Brexit kommer.

Jesper Kongskov er Berlingske Business’ virksomhedsredaktør.