I årtier samlede han verdens elite i en schweizisk alpeby: Nu finder intern rapport økonomisk misbrug og sexisme

Intern undersøgelse bakker op om hårde anklager mod Klaus Schwab, tidligere topchef i World Economic Forum. Han drev en arbejdsplads med diskrimination, men drog selv på ferie i privatfly på organisationens regning – og tog sin hustru med. 

Klaus Schwab var i 55 år frontfigur i World Economic Forum, som han var med til at stifte. I påsken trak han sig efter grove anklager om misbrug af økonomiske midler. Det bakker intern undersøgelse nu op om validiteten af.  Michael Buholzer/EPA/Ritzau Scanpix

Det er et fald fra sjældent høje schweiziske tinder.

I 55 år har Klaus Schwab været ansigtet på den magtfulde institution World Economic Forum. Men en intern undersøgelse sætter nu endnu et søm i kisten på hans professionelle eftermæle, skriver The Wall Street Journal.