I 40 år er jordemødrenes lønudvikling sakket bagud: »Der er ikke prestige i det mere«

Jordemødrenes lønudvikling er generelt gået den forkerte vej siden 1980, viser en ny analyse. Jordemoderforeningen mener, at analysen bekræfter billedet af et fag i forfald. Dansk Sygeplejeråd mener, at det er mere komplekst.

At være jordemoder var tidligere forbundet med prestige og en høj indkomst. Sådan er det ikke længere, mener Jordemoderforeningen på baggrund af ny analyse. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kampen om løn i det offentlige, og især i sundhedssektoren, bliver en af de første og største udfordringer for en ny regering.

Sygeplejerskerne har siden strejken i 2021 krævet mere i løn, sosu'erne ligeså. Men ifølge en ny analyse fra tænketanken Kraka og revisionsfirmaet Deloitte kan jordemødrene heller ikke ligefrem juble over de seneste 40 års lønudvikling.