Hvorfor i grunden ikke helt sløjfe den skat?

Byline - bylinebillede Jens Chr. Hansen, BM Business Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det fylder meget. Christiansborg-fnidderet om vækst og forbedrede vilkår for erhvervslivet. Vel kun et par få embedsmænd har efterhånden styr på rækken af vækstudspil, reformer, justeringer og modjusteringer. Lidt hist og lidt pist. Og bevares, det gør næppe nogen skade, men egentlige og markante spring fremad er der næppe tale om. Reformer, der går over i historien, er svære at få øje på.

Der er en indbygget frygt på Christiansborg for at gøre det for attraktivt for erhvervslivet og dets spidser.

Tidligere tiders meget klare opdeling mellem dem, der udbytter (kapitalisterne), og dem, der bliver udbyttet (arbejderne), ligger fortsat på enhver politikers rygrad, såmænd både i blå blok såvel som i rød blok. Og en nøgtern politikerbetragtning er da også, at der er betydeligt flere valgstemmer i dem, der bliver sure, når erhvervslivet bliver begunstiget, end valg­stemmer i erhvervslivets spidser, som efterspørger reelle reformer. Det kan dog vise sig at være en kortsigtet betragtning.

Ikke at man behøver at lefle for eller begunstige topcheferne mere, når det handler om deres personlige økonomier. Lønniveauet for toppen i dansk erhvervsliv ER altså kommet op på et niveau, som også gør sig internationalt. Det kan man blandt andet se ved, at der i dag ikke er noget problem med at hyre udlændinge til topjob i dansk erhvervsliv, på dansk grund.

Når jeg nævner disse topcheflønninger i denne her forbindelse skyldes det, at de ofte skygger for den underliggende og meget vigtigere debat om, hvad der skal til for at holde danske virksomheder på dansk jord og skabe arbejdspladser, herunder ikke mindst produktionsarbejdspladser i Danmark. Det er den egentlige opgave, dels for virksomhederne dels for politikerne på Christiansborg.

Dansk erhvervsliv er kendetegnet ved, at vi efterhånden har ganske store virksomheder, også globalt set. Mange af disse er føren­de og i toppen inden for deres respektive områder, og de er karakteriseret ved at tænke ganske langt frem i tiden.

Tænk blot på Novo Nordisk, William Demant, Lego, Maersk Line, Arla, Danish Crown, Carlsberg, Velux, Novozymes, Colo­plast, Danfoss, Grundfos og mange flere. Virksomheder, der ejermæssigt er »bundet« til Danmark, fordi de styres af erhvervsdrivende fonde eller andelskapitalen.

Disse virksomheder kan i princippet ikke flytte ud af Danmark, fordi de fundatsmæssigt er bundet til Danmark, i hvert fald for så vidt angår hovedkontoret og dermed virksomhedernes profil. Som alt andet lige fastholder arbejdspladser i Danmark.

Derimod vil virksomheder som eksempelvis Vestas, Pandora, TDC, Jysk, Bestseller, GN Store Nord, DSV med flere kunne flyttes ud af Danmark, om end ikke over night så i hvert fald relativt ubesværet. Jeg er klar over, at debatten ikke er så sort/hvid om Danmark eller ikke Danmark. Der skal selvfølgelig være økonomisk fornuft i at blive i Danmark og producere i Danmark. Men meget af vækstdebatten, set med de helt store briller, synes at dø i bureaukrati og fnidder-fnadder.

Aktuelt i Danmark lige nu er debatten om erhvervsdrivende fonde og justeringer af skatten, så det igen giver mening at etablere erhvervsdrivende fonde. I en af de mange vækstpakker er der spillet ud med forslag til en justering af skatten for at flytte ejerskabet af en privatejet virksomhed over i fondsregi. Foreløbig er det uklart, hvad det får af konsekvenser, og om der er tale om nogen reel lettelse.

Hvorfor ikke overveje denne løsning?

Drop helt skatten på virksomhedsoverdragelse fra privateje til fondseje. I så fald forbliver værdierne og dermed en del af aktiviteterne i Danmark, og fonden forpligter sig typisk til at foretage uddelinger, som kommer samfundet til gode.

Altså en tilbagebetaling til det samfund de pågældende virksomheder er en del af. Jeg er helt bevidst om, at der er en masse teknik i det, men helt overordnet burde man overveje og konsekvensberegne en sådan enkel løsning. Jeg tror, at det samlet set vil vise sig som en fordel for Danmark.

Indrømmet, det er en svær formidlingsøvelse i et land med millimeterlighed på alle fronter pludselig at skulle forsvare skattefrie omlægninger til fondsejerskab. Man kan frygte, at hensynet til denne millimeterlighed skygger for løsninger, der samlet set er bedre for Danmark. Og dermed samlet set også bedre for de danske skatteborgere.

Netop de danske erhvervsdrivende fonde har fået en renæssance og bevist deres ofte ganske effektive ejerskab. Både på kort og langt sigt. Nuvel, der er eksempler på skæverter også i fondsejerskabet, præcis som der er skæverter ved andre ejerformer.

Men tænk om man fra politisk hold turde tænke i de lidt større baner.

Drop helt skatten på overdragelse af familieejerskab til en erhvervsdrivende fond. Der er ikke noget at miste, tværtimod.