Hvor hurtigt kører din pension?

Der er igen mulighed for skatterabat på kapitalpensionerne – også hvis pengene hæves helt. Det er tid at gå i tænkeboks.

I stedet for at lade kapitalpensionen forblive i et pensionsselskab har nogle nu mulighed for at investere pengene i for eksempel en veteranbil. Foto: Mads Nissen
Læs mere
Fold sammen

Der er ikke noget, der får både journalister og læsere så meget op på mærkerne som udsigten til at slippe billigere i skat.

Nu lukker pensionsselskaberne igen op for, at vi kan betale skatten på vores kapitalpensioner her og nu med en solid rabat – enten ved at lade pengene blive i en såkaldt aldersopsparing eller ved at hæve dem helt mod at efterlade cirka halvdelen til skattefar.

Netop at hive pengene ud var min første indskydelse. Beløbet efter skat svarer rundt regnet til prisen på en rimeligt velholdt vintagesportsvogn, som – helt tilfældigt udvalgt – kunne være af mærket MG B. Den kan måske, måske ikke, give et højere afkast på investeringen end mit pensionsselskabs skarpslebne investeringsfolk. Men vigtigere: Den er sjovere at være sammen med over de kommende år.

Men så kom jeg i tvivl, og pensionsselskabet anbefalede mig (surprise!) da også bare at lade pengene stå fremfor at investere i en sportsvogn. Tusinder af andre står sikkert i samme situation, så her er mine argumenter for og imod henholdsvis en uændret kapitalpension, en alderspension med skatterabat og en gammel MG B. Andre bilmærker og luksusgoder kan sættes ind i teksten efter behov.

Den kedelige løsning er at lade pengene stå uden at gøre noget. Den eneste fordel, jeg kan få øje på, er, at opsparingen senere kan laves om til en ratepension eller en livrente. Det kan være en fordel, hvis jeg senere i livet finder ud af, at jeg har udsigt til at blive 102 år gammel, som min mormor blev, og det kniber med at få pengene til at række til de sidste flasker portvin.

Men til den tid er en MG B sikkert også blevet så meget værd, at den kan finansiere de sidste år, hvor jeg alligevel ikke har armkræfter til at køre den.

Den næstkedeligste løsning er at betale skatten og dermed konvertere opsparingen til en aldersopsparing. Jeg har i forvejen ingen garanti på kapitalpensionen, der ville bortfalde ved omlægningen, og jeg kan slippe med at betale 2,7 procent mindre i skat. Men netop fordi jeg som de fleste journalister bruger pensionsselskabet PFA med den såkaldte kundekapital, fraråder selskabet mig en omlægning ud fra en simpel beregning af afkast.

Min kapitalpension er omfattet af kundekapital, og da PFA lover et overafkast på kundekapital, kan det bedre betale sig for mig at lade pengene stå. PFA har givet kundekapital et afkast på 20 procent i de senere år, og der kan selv en MG B formentlig ikke følge med – uanset hvor meget jeg pudser og polerer den.

Endelig er der løsningen med at hæve kapitalpensionen, brænde dem af på en sportsvogn og brøle »Lev stærkt, dø ung« ud over villakvarteret. Da jeg allerede gjorde det med en anden klatopsparing for nogle år siden, ved jeg, at det udløser en lækker følelse både i de første minutter, indtil naboen råber »nar« ovre på den anden side af hækken, og i de mange efterfølgende somre med vind i håret.

Det kræver dog, at det er muligt at hæve kapitalpensionen, hvilket typisk ikke er tilladt, hvis den er betalt af arbejdsgiveren.

Men en veteranbil er et af de få aktiver, som efter min mening både giver enorm fornøjelse og beskattes lempeligt i Danmark, selv om man i tider med nidkær jagt på »skattehuller« skal være forsigtig med at påpege en sådan sammenhæng offentligt.

Gamle biler over 35 år beskattes med en fjerdedel af den gamle »vægtafgift«. Det vil sige, at forsikring og vægtafgift samlet udgør under 2.000 kroner om året. Men hvis vi skal helt rundt om den økonomiske side af sagen, så kan den sandt at sige gå begge veje.

Dels kan gamle biler være skrøbelige og uden varsel udløse mekanisk- og rustbetingede regninger, dels kan prisudviklingen gå den forkerte vej, hvis den skal medregnes i pensionsopsparingen.

Lige nu stiger priserne på især de dyreste veteranbiler, men når kriserne kradser, står de også yderst på den privatøkonomiske vippe, så markedet pludselig kan oversvømmes og sænke værdien på det tidspunkt, hvor pengene skal bruges.