Hvem vil investere i Brøndby?

Der er spillet 11 kampe i Superligaen, og Brøndby har sølle 7 points. Det er ikke det bedste udgangspunkt at skabe et nyt grundlag for klubbens fremtidige virke. Men det er ved at være sidste chance.

Sidste søndag havde jeg forvildet mig ud på Brøndby Stadion, blandt FCK-tilhængere kaldet Hjalte Park. Det var en skræmmende oplevelse, at se de stolte Brøndbyfolk hænge med muffen, for allerede inden kampen var det tydeligt, at ingen for alvor regnede med, at deres hold kunne stille noget op imod overmagten fra FCK.

Efter 13 minutters spil skete det forudsigelige. Hjalte Nørregaard dukkede op ud af ingenting og scorede til 1-0 - et mål, der til forveksling lignede det som han scorede i 2003, og som dengang gjorde FCK til mestre på bekostning af netop Brøndby.Denne gang var det ikke et mesterskab, der blev spillet om - det var ren og skær overlevelse med Brøndby i den efterhånden vante rolle som underhund.

Under kampen kunne jeg konstatere, at stadion ikke var fyldt som det plejer at være til den slags kampe. Der var under 20.000 tilskuere, og det er noget der gør ondt, for med en billetpris på 200 kroner, mangler der altså et par millioner i den slunkne kasse efter sådan en kamp. Og netop behovet for at trække flere tilskuere, var jo den primære begrundelse for at Per Bjerregaard i sin tid valgte at investere i et helt nyt stadion. Uden sportslig succes falder hele fundamentet sammen.

Nu har også Torben Røsler fået nok. Selvom opkøbsrygterne har floreret gennem længere tid, har den tidligere bestyrelsesformand vurderet, at Brøndby ikke kan komme ud af sin nuværende suppedas. Derfor har han solgt sin aktiepost til amatørforeningen, der står bag det professionelle foretagende, selvom andre måske ville have spekuleret i at holde på aktierne i en situation, hvor alt kan ske i Brøndby.

Nu står Brøndby i en situation, hvor man kan viske tavle ren, og indbyde en ny investorkreds. Men der er brug for nogle, der kan mere end blot at komme med en pose penge. Der kan siges meget skidt om Aldo Petersen og Peter Schmeichels fejlslagne forsøg på at købe sig ind i Brøndby, men de havde én væsentlig pointe: Det er ikke kun kapital, der er brug for i Brøndby. Der er brug for kompetent kapital, som kan rette op på det ledelsesmorads, der har hersket siden Torben Røsler forlod bestyrelsen. Det var nemlig reelt dér Brøndbys problemer startede.

Hvor ondt den sag stadig gør, fremgår af den klage, som Brøndby via deres advokat Bech Bruun har sendt til Pressenævnet. Brøndby ønsker en berigtigelse af Berlingskes historie om hvad der reelt skete dengang klubben forsøgte at købe Bella Center. Måske havde det været smartere blot at glemme den sag, fremfor at rippe op i den endnu engang.

Mange mener, at løsningen på Brøndbys problemer er sende Per Bjerregaard hen hvor peberet gror og ophæve de to aktieklasser. Det mener jeg er en fejlslutning. Per Bjerregaard har allerede taget det kloge skridt at udskifte Ejvind Sandahl med sig selv. Og derved vil en ny daglig ledelse kunne trække på en af de største fodboldkapaciteter i Danmark - og den mand, der ubetinget kender klubben Brøndby bedst.

Det paradoksale er i den forbindelse, at konstruktionen med A- og B-aktier kun er relevant så længe Per Bjerregaard sidder ved roret. Hvis Per Bjerregaard pludselig forlod Brøndbyfamilien, ville klubben være uden ledelseskraft, og så vil der ikke være andre muligheder end at opgive de to aktieklasser. For systemet med to ejerklasser kræver en aktiv og kompetent ejer. Den situation har mange virksomheder stået i før, men forskellen er, at der i dette tilfælde ikke er fare for, at en konkurrent vil overtage klubben, som man har set det tidligere med virksomheder, der ophæver deres aktieklasser. For alle i dansk fodbold har en interesse i, at Brøndby får rebet sejlene.

Problemet for Per Bjerregaard er, at opgiver han de to aktieklasser, så forvitrer hans personlige magtposition, så det vil næppe ske i første omgang. Men på sigt er det nødvendigt, for der er intet Per Bjerregaard hellere vil, end at trække sig tilbage fra Brøndby i en situation hvor forholdene er normaliseret. Men det kræver, at man kan opbygge en konstruktion, hvor klubben bevarer den særlige Brøndbyånd, der sikrer en kæmpemæssig frivillig opbakning, for det er et af klubbens store aktiver. Forsøger man at gøre Brøndby til en rendyrket forretning som FCK, er der risiko for, at det hele falder fra hinanden. Det skal en eventuel ny investor gøre sig meget klart.

Spørgsmålet er så, om Brøndby vil kunne tiltrække den rigtige kombination af kapital og ledelseskraft sålænge Per Bjerregaard sidder ved bordenden. Mange investorer vil måske være nervøse ved udsigten til at smide deres penge ned i et sort hul uden at kunne få ordentlig indflydelse. Det ligner en gordisk knude. I følge Brøndby er forhandlingerne herom i fuld gang allerede. Men klubben sidder på en tikkende bombe i form af et klubhold, der er i frit fald. Det er den værst tænkelige forhandlingsposition, for jo nærmere holdet er på nedrykning, desto dyrere vil det blive at komme tilbage. Derfor afhænger Brøndbys genopbygning mere end nogensinde før af, at holdet begynder at vinde kampe igen.

Når og hvis det sker, kan Per Bjerregaard forhåbentligt hive sin kanin op af hatten, så han kan forlade Brøndby i god ro og orden. Det har han i bund og grund fortjent, for han har haft stor betydning for udviklingen af dansk fodbold.