Hvem skal betale for at standse naboens røg?

Passiv rygning er til stor gene, men juraen på området halter bagefter virkeligheden.

Glem alt om at få rygeren til at betale for undersøgelse og/eller tætning imod røg. Arkivfoto: AFP Fold sammen
Læs mere

? Vi bor til leje i et rækkehus og har netop fået en ny nabo, som er storryger og ryger indendørs. Vi har ikke noget problem med, at naboen ryger, men desværre siver røgen ind til os. Det påvirker os, både fordi det lugter og giver et dårligt indeklima, men også fordi passiv rygning er skadeligt.

Vi vil derfor gerne have tætnet de steder, hvor røgen siver fra naboens rækkehus og ind i vores. Man kan finde sprækkerne ved at få et firma til at lave undertryk hos os og sætte røg op i naboens hus. Dette er dog temmeligt dyrt.

Vi mener i grunden, at det er urimeligt, at det er os, der skal afholde de udgifter. Det virker paradoksalt, at loven beskytter mod passiv rygning i det offentlige rum, men at man som privatperson i eget hjem ikke har samme krav på beskyttelse.

Vi ønsker ikke at blande os i, om andre ryger, men det burde være rygerens ansvar at sikre, at vedkommendes røg ikke invaderer andres luft. På samme måde som den personlige frihed i mange andre sammenhænge begrænses i det øjeblik, at den krænker andre individers rettigheder.

Alternativt kunne det være udlejers ansvar at sikre, at lejere ikke udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger i form af passiv rygning. Kan man pålægge enten rygeren eller udlejeren udgifterne ved tætning mellem lejemålene?

Med venlig hilsen H.


! Jeg forstår godt din argumentation, men det korte svar er: Glem alt om at få rygeren til at betale for undersøgelse og/eller tætning imod røg. Det kan nok føles paradoksalt – og jeg kunne tilføje en undren over, at det er fuldt lovligt at sælge tobak, når det koster 14.000 menneskeliv årligt alene i Danmark.

Jeg tror ikke, at der lige med det første er udsigt til, at der fra Christiansborg bliver grebet ind på en effektiv måde.

Der er vedtaget en lov om røgfri miljøer. Formålet er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

Den gælder for arbejdspladser, institutioner og skoler for børn og unge, øvrige uddannelsesinstitutioner, indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, kollektive transportmidler og taxier samt visse serveringssteder.

Rygeloven omfatter ikke private hjem og private etageejendomme, hvor der ikke er umiddelbar adgang for offentligheden, med mindre der samtidig er tale om arbejdspladser.

Loven tager altså ikke sigte på, at der jo kan ske en påvirkning fra f.eks. en nabo, der ryger i sit eget hjem, og hvorfra røgen siver og rammer dig. Dette begreb kaldes naborøg eller på engelsk secondhand smoke.

Problemet er særligt relevant i etageejendomme, hvor lejligheder ligger tæt. Her har undersøgelser vist, at røgpartikler siver gennem vægge til de omkringliggende lejligheder, hvis beboere derved ufrivilligt bliver udsat for passiv rygning. Det kendes også fra række- og parcelhuse, og udviklingen går nok i retning af, at tolerancen på dette felt bliver mindre. Juraen er meget konservativ og er altid bagefter udviklingen. Det gode spørgsmål er derfor: Hvordan og hvornår kan vi regne med, at juraen kan bruges som redskab, når naborøgen generer?

Så kan man spørge: Kan en grundejerforening beslutte, at de enkelte ejendomme skal være røgfri områder? Det vil efter min mening kræve enstemmighed blandt medlemmerne.

Der kan ved juridiske klausuler (deklarationer) være pålagt en ejendom et rygeforbud, og i så fald skal det overholdes. Jeg har dog ikke selv set eksempler herpå i praksis, men det kan sagtens tænkes at komme i fremtiden.

Jeg kender ingen steder, hvor rygning er forbudt i private hjem, eller hvor der er hjemmel til at kræve økonomisk kompensation for følgevirkninger, men i en del lande arbejdes der mere målrettet med rygningens konsekvenser end i Danmark.

I Finland kan boligforeninger som noget nyt forbyde rygning på udendørs fællesområder såsom fællesaltaner, legepladser og indgange til bygningen. Derudover kan boligforeninger ansøge kommunen om at forbyde rygning på de øvrige altaner. Boligforeninger kan også ansøge kommunen om at forbyde rygning indendørs i lejligheder, hvis tobaksrøgen spreder sig fra lejlighed til lejlighed.

Danmark har tilsluttet sig WHOs rammekonvention om tobakskontrol (FCTC) og dermed forpligtet sig til at overholde dens bestemmelser. Det vil sige, at Danmark skal sikre beskyttelse mod tobaksindustriens interesser, hjælpe til rygestop og beskytte borgere mod at blive udsat for tobaksrøg.

Konventionen er en juridisk bindende aftale, som 180 lande indtil nu har skrevet under på. EUs tobaks­direktiv fra 2014 fik virkning i medlemslandene 20. maj 2016. Direktivet fastlægger regler for fremstilling, præsentation og salg af tobak og tobaksrelaterede produkter. Det indeholder en lang række opfordringer og henstillinger og er et led i en langsigtet politik.

Jeg vil gerne til sidst slå et slag for dialog og samtale på dette område. Rygere føler sig ofte som en margina­liseret gruppe uden rettigheder, og det skaber gode vækstbetingelser for frustration og uenighed og siden for direkte konflikter. Når konflikten først er opstået, vil den ofte vokse, og til sidst vil den være næsten umulig at løse. Det gælder i rækkehuse, ejer­lejligheder og lejeboliger.

 

Med venlig hilsen Allan Ohms advokat (H) og mediator www.ForumAdvokater.dk