Hvad vidste PFA-formanden om sin topchefs familierelationer?

Bortset fra en enkelt og skarp skriftlig kommentar til Berlingske Business med krav om en redegørelse fra Henrik Heideby og nye retningslinjer om familiemæssige forhold efter den første artikel om PFAs relation til reklamebureauet Umwelt, har det været umuligt at få Svend Askær i tale for pressen.

Foto: Jeppe Michael Jensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Formanden for PFA Svend Askær har været nærmest tavs i de sager, der vedrører den mangeårige PFA-direktør Henrik Heideby og PFAs forretningsarrangementer med selskaber med relation til Heidebys sønner.

Det er bemærkelsesværdigt, da PFA jo er sat i verden for at beskytte pensionen for en meget stor gruppe lønmodtagere, hvad bestyrelsen også afspejler. Derfor kunne man tro, at der fra PFAs side var en særlig interesse i at informere omverdenen om svære sager.

Der udestår nemlig flere spørgsmål. For det første har vi aldrig fået klarhed over, om Svend Askær kendte til Henrik Heidebys familiære relation til PFAs tætte sam-arbejdspartner Umwelt, der har topchefens søn som medejer og partner. Det er relevant, fordi Henrik Heideby i sin redegørelse til bestyrelsen ad flere omgange understreger, at formanden kendte til den usædvanlige konstellation med sønnens reklamebureau.

Henrik Heideby, der fratrådte som direktør for PFA 22. december, påpeger for eksempel, at Umwelt i marts 2009 også arbejdede for Lederne, hvor Svend Askær har sit daglige virke som formand. Også dagens artikel om PFAs Brug Livet Fonden, hvor Askær ligeledes spiller en hovedrolle som formand, viser, at formanden bør have kendt til Umwelt, som jo har arbejdet tæt sammen med »Brug Livet Fonden«.

Omvendt ved vi også, at den brede del af bestyrelsen ikke kendte til Umwelt-familierelationen, før Berlingske Business beskrev forholdet 17. november. Familierelationen er heller ikke blevet diskuteret i PFAs bestyrelse, før den for nylig kom på dagsordenen. Var Svend Askær bekendt med forholdet, kan man derfor spørge, hvorfor han ikke informerede den øvrige bestyrelse.

Formandens viden er et af de emner, som utvivlsomt har været kritisk overvejet blandt de øvrige i bestyrelsen og sikkert også har vendt på bestyrelsesmødet i PFA 17. december – og det er næppe morsomt for Svend Askær. I forvejen er bestyrelsen splittet om hans ønskeafløser til Henrik Heideby, PFA-direktør Jon Johnsen, som nu er blevet konstitueret topchef.

Meget tyder på, at vi fremover kommer til at opleve et mere ydmygt PFA, som tænker sig om en ekstra gang, inden det præsenterer et nyt pragthovedsæde tegnet af top-arkitekten Bjarke Ingels yderst på Redmolen som det, der p.t. hænger i en tynd tråd. Og det er ikke sikkert, at den fremtid bliver med Svend Askær som formand, for han har kørt tæt parløb med Heidebys ekspansive linje i mange år, selv om forholdet mellem de to på det seneste er kørt skævt.

Omvendt er Svend Askær sikret formandsposten i mindst et år endnu, for man vil aldrig skifte både topchef og formand på én gang. Det ville udstille en ledelseskrise.