Når man læser de nye vækstprognoser for vesteuropæiske lande, er der et gennemgående træk: Privatforbruget forventes at være en væsentlig bidragsyder til den samlede vækst. Husholdningernes købelyst ses normalt som vækstdynamoer i britisk og amerikansk økonomi, mens det nordlige kontinentaleuropa mere har haft tendens til at se på eksport og erhvervsinvesteringer. EU-Kommissionen forventede i sin seneste prognose fra november, at privatforbruget i Danmark og Holland i år vil vokse med 2,2 pct., med 2,1 pct. i Tyskland og 1,6 pct. i Frankrig.
Væksten i privatforbruget afhænger naturligvis af en lang række fundamentale forhold, eksempelvis indkomst, inflation, formue og arbejdsløshed. Men der er også et stemningselement og adfærd, der kan vende op og ned på selv de bedste modelestimater. Amerikansk privatforbrug skuffede efter finanskrisen, fordi man undervurderede husholdningernes fokus på at skære ned på gælden. Britisk privatforbrug overraskede positivt efter Brexit-afstemningen, fordi man undervurderede husholdningernes lyst til at nedbringe opsparingen. Tysk privatforbrug skuffer ofte, hvis man forventer, at de da snart må begynde at bruge af den kraftige indkomstvækst. Normalt må man ikke undervurdere franske husholdningers forbrugslyst.
