Hvad siger rentekurven om amerikanske recessioner?

Den amerikanske centralbanks forsøg på at booste aktiekurserne har haft præcis den modsatte effekt. Fjernelsen af fremtidige renteforhøjelser har fået de lange renter til at falde, hvilket har udløst en traditionel indikator for en forestående recession. Men man skal være forsigtig med at fortolke signaler fra et marked, som er gennemmanipuleret af centralbankerne.

Den amerikanske centralbanks forsøg på at booste aktiekurserne har haft den modsatte effekt. Nu er de finansielle markeder mere bekymrede for risikoen for en recession. Drew Angerer/AFP/Ritzau Scanpix

Det varede ikke længe. Da den amerikanske centralbank i sidste uge gennemførte en stor kursændring og fjernede udsigterne til renteforhøjelser i år, steg de amerikanske aktier helt efter bogen. Centralbankens forventning om moderat vækst, men ingen renteforhøjelse var lige, hvad man ønskede at høre. Indtil man fik tænkt sig lidt om.

Akkurat som det skete først på måneden efter Den Europæiske Centralbanks overraskende lempelige tiltag, har de amerikanske forsøg på at understøtte aktiemarkederne medført nervøsitet om, hvor hårdt den økonomiske vækst vil blive ramt af tilbagegang.