Hvad hvis prisen på en magnum-is blev fordoblet en gang i døgnet?

Nationalbanken skal holde snor i inflationen for at undgå, at vi i yderste konsekvens ender som eksempelvis Zimbabwe, der for ti år siden havde så høj inflation, at priserne blev fordoblet på under 25 timer.

Foto: Thomas Lekfeldt. Det er ikke godt for økonomien, hvis inflationen begynder at løbe løbsk. Siden finanskrisen har vi dog haft den modsatte situation, hvor det har været svært for centralbankerne at få inflationen til at stige.
Læs mere
Fold sammen

Det er rart med en magnum-is her i sommervarmen, men hvad sker der, hvis prisen på en magnum-is bliver fordoblet en gang i døgnet? Det ville være tegn på en hyperinflation, der ville få den danske økonomi til at bryde sammen.

Det er rent faktisk ikke et tænkt eksempel, men var derimod situationen i Zimbabwe tilbage i 2008. Dengang havde det afrikanske land en årlig inflation på 89,7 trilliarder. Det svarer til, at priserne fordobledes på under 25 timer.

Det fremhæver direktør for Danmarks Nationalbank, Lars Rohde, i anledning af, at Nationalbanken fylder 200 år den 4. juli.

Gennem alle årene har Nationalbanken haft som hovedopgave at sørge for stabile priser. Det er først og fremmest for at skabe en mere stabil økonomi, hvor forbrugerne ikke behøver at være nervøse for konstant voksende priser i supermarkederne.

I yderste konsekvens er det også Nationalbankens opgave at skabe prisstabilitet for at undgå, at vi kommer i en situation med hyperinflation.

Det har vi i forrige århundrede set i lande som Tyskland, Brasilien, Argentina, Chile, Israel og Rusland.

Og i dette århundrede har man set det i Zimbabwe.

»Det er helt fundamentalt i et samfund, at man har tillid til betalingsmidler og deres værdi. Nationalbanken blev født ud af Napoleonskrigene, hvor man i de sidste krigsår havde 300 pct. inflation,« siger Lars Rohde.

»Det er den slags, som rammer meget hårdt i et samfund. Det er sådan noget, vi har set i Zimbabwe og Venezuela på det seneste. Det forkrøbler et samfund fuldstændigt, og derfor er opgaven med at skabe stabile priser en, man i langt de fleste samfund har lagt væk fra regeringsmagten,« siger Lars Rohde.

Ikke ren idyl

I de 200 år Nationalbanken har eksisteret, har den gennemsnitlige inflation i Danmark været på 1,7 pct.

Det har dog ikke været ren idyl alle årene.

»Hvis vi ser på det lange historiske spænd, har vi det meste af tiden haft relativt stabile priser, men vi har også haft episoder, hvor netop tilliden til pengene blev undergravet,« siger Lars Rohde.

»Det blev den blandt andet i 1970erne og 1980erne, og vi fik demonstreret, hvor store de samfundsmæssige omkostninger er ved et ustabilt pengesystem,« siger Lars Rohde.

Efter finanskrisen har vi haft den lidt bagvendte situation, at de store centralbanker i form af Den Europæiske Centralbank, ECB, samt Den Amerikanske Centralbank, Fed, har skullet kæmpe med at få inflationen op.

I nogle perioder har man ligefrem frygtet, at vi er på vej ind i deflation. Det vil sige, at priserne falder. Det kan sætte privatforbruget helt i stå, fordi forbrugerne venter med at bruge penge i en forventning om, at priserne er lavere i morgen.

GRAFIK-URL:

Når det har været så svært for centralbankerne at få presset inflationen op, mener cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, at det skyldes, at krisen, som ramte i 2008 og 2009, var meget kraftig.

»Måske også kraftigere, end vi følte dengang. Den har skabt så meget ledig kapacitet i økonomien, at det er svært at sætte priserne op. Derudover var priserne ikke nået særligt højt op før krisen. Så kom den meget dybe krise og trak inflationen meget ned. Det har man set i bakspejlet været alt for lang tid om at erkende i hvert fald i Europa,« siger Las Olsen.

Han fremhæver, at ECB i 2009 satte renten ned, men først i 2014 begyndte ECB at lave opkøbsprogrammer med køb af statsobligationer og satte renten ned, så den kommer under nul.

»Det med at få inflationen op er en af den slags opgaver, der bare bliver sværere, når der går længere tid. Det er ligesom at luge i haven. Det hænger sammen med den måde, inflation bliver dannet. Det handler meget om forventninger. Hvis man tror, at inflationen er ti pct., sætter eksempelvis virksomhederne priserne på kontrakterne ti pct. højere, og så kommer prisstigningerne også,« siger Las Olsen.

»Det samme, når man har en meget lav inflation. Så holder medarbejderne igen med lønkrav og virksomhederne vil ikke give lønstigninger. Og samtidig er virksomhederne bange for at sætte priserne op,« siger Las Olsen.