Den 64-årige Carmen Reinhart har forsket i finansielle kriser i mange år. Nu er den cubanskfødte taljonglør blevet cheføkonom i Verdensbanken midt i coronakrisen.
Når man ser på Carmen Reinharts CV, er det svært at forestille sig, at der har været andre kandidater i spil til posten som cheføkonom i Verdensbanken.
For verden står i en krise uden fortilfælde, og 64-årige Carmen Reinhart har brugt det mest af sin karriere på at forske i finansielle kriser.
Især har den cubanskfødte økonom koncentreret sig om at forstå sammenhængen mellem gæld og finansielle kriser. Og med de store gældsbjerge, som coronakrisen uundgåeligt vil efterlade mange lande med, kan den viden hurtigt blive relevant.
Carmen Reinhart overtog stillingen som cheføkonom i Verdensbanken 15. juni og tog samtidig orlov fra sit job som professor ved eliteuniversitetet Harvard, hvor hun har været siden 2012.
Carmen Reinhart har også tidligere været tilknyttet University of Maryland og tænketanken Peterson Institute for International Economics, ligesom hun har haft forskellige roller hos Den Internationale Valutafond, IMF.
Som nyuddannet økonom begyndte Carmen Reinhart dog karrieren hos den amerikanske investeringsbank Bear Sterns. Her gjorde hun kometkarriere og blev forfremmet til cheføkonom, inden hun var fyldt 30.
Det var også hos Bear Sterns, at interessen for gæld og økonomiske kriser for alvor blev vakt. Især Reinharts opgave med at analysere Mexicos statsgældskrise i 1982 var en oplevelse, der blev afgørende for, at hun valgte at forlade Bear Sterns senere i 1980erne for at forfølge en mere akademisk karriere.
De seneste to årtier har Carmen Reinhart publiceret en lang række artikler, men det er især hendes fælles arbejde med professor og tidligere IMF-cheføkonom Kenneth Rogoff, som har fået stor opmærksomhed.
I 2009 udgav Reinhart og Rogoff bogen »This Time is Different: Eight Centuries of Financial Folly«, hvor de kortlægger flere slående ligheder mellem de seneste 800 års finansielle kriser. I 2010 udgav de to økonomer også en artikel – »Growth in a Time of Debt« – som blev genstand for massiv kritik fra flere forskerkolleger.
I artiklen argumenterer Reinhart og Rogoff for, at det kan være ødelæggende for den økonomiske vækst, hvis statsgælden i et land overstiger 90 procent af landets BNP. Flere økonomer mener dog, at denne konklusion er baseret på flere regne- og metodefejl.
Trods kritikken er Carmen Reinhart i dag en af verdens mest respekterede økonomer, ligesom hun i flere år har været den mest citererede kvindelige økonom.
Der har dog ikke været mange udmeldinger fra Carmen Reinhart, siden hun blev ansat i Verdensbanken for halvanden måned siden. Fra inverview, hun gav, før hun tiltrådte posten som cheføkonom, har vi dog en idé om, hvad hun mener om coronakrisens betydning for verdensøkonomien.
Bland andet har hun over for Bloomberg udtrykt bekymring for, at coronakrisen vil føre til mere protektionisme.
»Uden at være melodramatisk er covid-19 det sidste søm i globaliseringens kiste,« sagde Carmen Reinhart med henvisning til, at finanskrisen i slutningen af 00erne, Brexit og handelskrigen mellem USA og Kina allerede har ført til et tilbageslag for globaliseringen.
I marts udtrykte Carmen Reinhart i fællesskab med Kenneth Rogoff også bekymring for, at coronakrisen vil føre til kraftigt stigende gæld, og at det uundgåeligt vil føre til betalingsproblemer – ikke kun blandt privatpersoner og virksomheder, men også blandt lande.
