Humlebien kan flyve – Danmarks gode konkurrenceevne er mere end løn

Danmark giver klø til både Norge, Finland og Island, når det gælder konkurrenceevne. Men vi er efter svenskerne.

Danmark har svært ved at slå nordmændene i kvindehåndbold. Men når det gælder de to landes konkurrenceevne, går det noget bedre, viser ny rapport. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Danmark holder sin tiendeplads på World Economic Forums (WEF) årlige undersøgelse af konkurrenceevnen. Undersøgelsen omfatter en lang række parametre fra institutioner til arbejdsmarked og innovation og forklarer dermed, hvorfor lande med høje lønomkostninger klarer sig forholdsvist godt i den internationale konkurrence, mens »billige« lande fravælges af virksomhederne. Danmarks placering rækker til at være næsthøjest blandt de nordiske lande lige efter Sverige på ottendepladsen. Island er faldet to pladser i årets undersøgelse og er igen bundprop i de nordiske mesterskaber.

De nordiske lande er kendetegnet ved at ligge helt i toppen på en række af de samme parametre. Det gælder områder som sundhedstilstand og grundlæggende færdigheder, der tidligere spillede en større rolle i den samlede placering end i dag. Det gælder også vores samfundsinstitutioner, der omfatter områder som korruption, retsvæsen og beskyttelse af ejendomsret samt statens effektivitet. I denne kategori ligger alle fem nordiske lande i top 12. Til gengæld ligger vi alle forholdsvis lavt, når det gælder omfanget af offentlig regulering. Det er måske ikke så overraskende.

Mens Norden således har mange af de samme styrker, er der også områder, hvor vi adskiller os. En af Danmarks helt store styrker er et fleksibelt arbejdsmarked, hvor vi ligger som nr. fire, mens Sverige er nr. 32 og Finland nr. 44. Både Danmark og Sverige scorer forholdsvist lavt i forhold til intern sikkerhed, men det er ikke på et niveau, hvor det påvirker virksomhedernes produktionsvilje, omend den amerikanske ambassades advarsel mod at tage til visse steder i København kan påvirke en samlet turistvurdering.

For Danmark er der overvejende positive elementer, når man ser ned ad listen, men også med plads til forbedringer.

GRAFIK

Dansk konkurrenceevne i top ti

Her er vi i top

Billigt at fyre folk

Meget billigt at afskedige medarbejdere. Her ligger vi helt i top på listen fra World Economic Forum. Det bliver målt på, hvor mange uger afskedigede medarbejdere skal have i løn. For Danmarks vedkommende er det nul uger. Det gælder for faglært og ufaglært arbejdskraft, som er ansat på timeløn. De kan i princippet blive fyret fra time til time. Det gør, at de danske virksomheder ikke er bange for at ansætte nye medarbejdere, og det danske arbejdsmarked er meget hurtigt til at tilpasse sig konjunkturerne.

Forfremmes på kvalifikationer

Et andet punkt, hvor Danmark topper listen, er, når det gælder forfremmelser. Her er det afgørende, at forfremmelser sker ud fra den enkeltes kvalifikationer og ikke på grund af nære venner eller familie. Det giver nogle langt mere dynamiske og kreative organisationer, og der er større incitamenter for de enkelte til at gøre en større indsats. På det her område ligger Finland på tiendepladsen, mens både Norge og Sverige er helt uden for top ti.

Stor åbenhed om statsbudgettet

Stor grad af åbenhed om, hvordan regeringen bruger pengene, og hvordan finansloven er strikket sammen. Her ligger Danmark også i top. Ikke med fuld åbenhed, men alligevel tæt på. Finansloven giver et ret klart billede af, hvordan pengene bliver brugt, og vi har Rigsrevisionen til at undersøge, hvis noget ser ud til at være gået galt. Det har dog ikke forhindret, at en sag som den om fuldmægtig Britta Nielsen i Socialministeriet, der overførte offentlige midler for millioner til sig selv, kunne opstå.

Her ligger Danmark mindre godt

Intern mobilitet

Det kan være sin sag at flytte rundt på dansk arbejdskraft bare på samme etage. Men prøv at foreslå en flytning på tværs af landet. Som de mange overskrifter i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser viste, er danskerne ikke nemme at få til at tage et arbejde i en anden landsdel. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har en høj andel af to indkomster i husholdningerne sammenlignet med andre lande, men et veludviklet understøttelsessystem giver også et mindre pres. Danmark ligger som nr. 98 ud af 134 lande. Ikke overraskende er de rodløse amerikanere på førstepladsen.

Konkurrence på tjenesteydelser

Danmark klarer sig forholdsvist dårligt, når det gælder konkurrence inden for tjenesteydelser – det gælder både over for virksomheder og forbrugere. Det skyldes blandt andet, at Danmark er et lille sprogområde, hvilket naturligt begrænser den udefrakommende konkurrence. Men med en 60. plads ligger vi langt efter Norge og Sverige. Mindre konkurrence betyder højere priser, så her ligger en mulig effektiviseringsgevinst.

Fremtrædende forskningsinstitutioner

I en verden, hvor viden spiller en stadig større rolle, er det en stor fordel at have udddannelsesinstitutioner, der både leverer kvalificeret arbejdskraft og kan bidrage med nyttig grundforskning og dermed skabe synergier med erhvervslivet. Danmark ligger på en 30. plads, når det gælder internationalt anerkendte forskningsinstitutioner, hvor USA er en suveræn topscorer efterfulgt af Kina og Frankrig. Det er dog en liste, der domineres af store lande.