Hovedstaden driver stadig boligpriserne nordover

Boligpriserne fortsatte med at stige i første kvartal. Flere regioner viste gode takter for boligejerne.

Trods forsøg på at dæmpe boligprisernes himmelflugt fortsatte prisstigningerne i første kvartal. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Trods forsøg på at dæmpe boligprisernes himmelflugt fortsatte prisstigningerne i første kvartal. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Tallene viser, at boligpriserne på landsplan steg med 1,9 procent for lejligheder og 0,5 procent for enfamiliehuse i første kvartal.

- Som den eneste region steg priserne i Region Hovedstaden for både ejerlejligheder og enfamiliehuse.

- Det samlede antal solgte ejendomme i almindelig fri handel steg med 10,9 procent i forhold til første kvartal 2016, skriver Danmarks Statistik.

I første kvartal steg prisen på huse i Region Hovedstaden med 1,2 procent og lejlighedspriserne med 1,8 procent.

Mens Region Hovedstaden altså var den eneste region, hvor både priserne på hus og lejligheder steg, er der gode takter andre steder i landet også.

Eksempelvis steg huspriserne i Region Nordjylland med 2,3 procent i kvartalet, mens lejlighedspriserne i Region Midtjylland steg med 3,1 procent.

Samlet blev der solgt 25.754 boliger i første kvartal. Heraf var 11.914 huse og 5413 lejligheder.