Hovedbrud om oliekoncessioner

Stor frustration hos internationale olieselskaber, fordi Grønlands nye landsstyre slår bak på udstedelse af flere koncessioner.

De store olieselskaber har brugt mange millioner kroner på forberedelser til udvinding af olie ved Østgrønland, men risikerer, at pengene er spildt, hvis de ikke får koncession til udvinding. Foto: Jakob Dall Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En række industriselskaber fra USA, Canada, Australien og EU er stærkt bekymrede for tiden. Det skyldes, at landsstyret i Grønland træder på bremsepedalen for at sætte farten ned med hensyn til udstedelse af koncessioner på olie- og minefronten.

Industrien er især godt og grundigt træt af, at Grønland med sin første kvindelige landsstyreformand Aleqa Hammond, Siumut, i spidsen har skiftet til lavere gear sammenlignet med forgængeren Kuupik Kleist fra IA. Hans regering var forhippet på at få gang i store mineprojekter og havde fuld gang i at udvikle havet ud for Østgrønland som et nyt stort olieefterforskningssområde.

I oliebranchen hersker der i øjeblikket usikkerhed og frustation om de mulige konsekvenser af det nye styres tilbageholdenhed med tildeling af olieefterforsknings- og udvindingskoncessioner. Ved Østgrønland blev der ellers sidste år udbudt et havområde i Grønlandshavet.

Olieselskaberne sidder på nåle

Den første af to udbudsrunder på i alt 50.000 kvadratkilometer var forbeholdt store olieselskaber som Statoil, Esso, Chevron, Shell og Japan Oil. Råstofforvaltningen modtog i slutningen af 2012 i alt 11 ansøgninger fra tre konsortier. Daværende råstofminiter Ove Karl Berthelsen kaldte resultatet af budrunden for en vigtig milepæl med henblik på at få en langsigtet og bæredygtig samfundsøkonomi i Grønland.

»De store olieselskaber har hver brugt trecifrede millionbeløb på indsamling af data og mandskab. De sidder på nåle og afventer, hvad der sker. At der nu kommer en diskussion om, hvorvidt Grønland overhovedet vil det her, altså udstede koncessioner ved Østgrønland, er enormt kritisk. Selskaberne risikerer, at pengene er spildt,« siger vicedirektør Flemming G. Christiansen fra De Nationale Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, der håber på en løsning.

På minefronten er situationen ligeledes kritisk. Direktør og lobbyist Xiaogang Hu fra det britiske mineselskab London Mining var på et kort visit hos Aleqa Hammond i Nuuk, nogle dage før det nye landsstyre kom på plads. Den normalt meget venlige direktør havde skruet bissen på. Landsstyreformanden fik besked om, at det haster med en tilladelse til at gå i gang med byggeri af en jernmine til 13 milliarder kroner ved Nuuk, erfarer Berlingske Business. Kommer der ikke skred i sagen, risikerer Grønland, at selskabet skrinlægger landets hidtil største mineprojekt. En melding, der tilsyneladende rystede Alaqa Hammond, som har en helt anden version af mødet.

»Det var en ren og skær halvtimes høflighedsvisit, hvor han ville ønske mig tillykke med sejren ved landstingsvalget. Direkøren ville gøre mig opmærksom på, at selskabet havde indsendt ansøgning om udvindingstilladelse, som, jeg godt var klar over, var kommet,« siger Aleqa Hammond.