Hov, blev guldprisen ramt en af "fat finger?"

Af uforklarlige årsager tog guldprisen pludselig et dyk mandag. Investorer spekulerer i, om der simpelt hen var tale om en "fat finger", hvor en investor ved en fejl har solgt ud af guld.

Foto: LISI NIESNER

Hov, hvad skete der lige med guldprisen? Var det en såkaldt »fat finger«, der var på spil?

Det spørgsmål florerede rundt omkring hos investorerne mandag. Efter et foreløbigt meget flot år, så raslede guldprisen ifølge Finansiel Times ned med 12,69 dollars til 1.243,9 dollars pr. ounce. Tidligere mandag var den helt nede i 1.236,43 dollar pr. ounce.

Samtidig steg omsætningen meget kraftigt på kort tid.

Derfor bliver der spekuleret i, om der var en ”fat finger” i spild. Det er ganske betegnelsen for en menneskelig fejl, hvor en person trykker på den forkerte knap og i dette tilfælde måske har udløst en stor ordre.

»En ting, som markedsdeltagerne har spurgt sig selv om, hvad skete der med guldet?« lyder det fra strateg fra den amerikanske gigantbank Citigroup.

En anden analytiker bemærker, at lille aktivitet i markedet og automatiske handler kan føre til den slags ting.

Trods mandagens hændelse har guldet stadig klaret sig ganske pænt i år med en stigning på 8,1 pct. ifølge Financiel Times.  Derved har guldet klaret sig ganske godt sammenlignet med andre investeringer.
Guldet er ofte den sikre havn, som investorerne søger hen mod i usikre tider.