Hoteller og restauranter: Kom bare med flygtningene

Hotel- og restaurationsbranchen er den branche, der beskæftiger flest udlændinge fra lande uden for EU. Horesta opfordrer at gøre det lettere og mere overskueligt at finde motiverede flygtninge til branchen, ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder.

Foto: Kim Haugaard. København, værtshuse og restauranter
Læs mere
Fold sammen

Hotel- og restaurationsbranchen er den branche, der beskæftiger flest udlændinge, der kommer fra 3. lande, det vil sige lande uden for Norden og EU. Knap ni pct. af det samlede antal beskæftigede i branchen har denne baggrund.

Dermed slår hotel- og restaurationsbranchen rengørings- og servicebranchen, der ligger på andenpladsen med knap otte pct. af alle beskæftigede.

Det viser en analyse, brancheorganisationen Horesta har lavet på baggrund af tal fra portalen Jobindsats.dk.

Ifølge Horesta er det ikke muligt at opgøre præcist, hvor stor en andel af de beskæftigede, der har flygtningebaggrund.

»Men tallene viser, at vi er den branche i Danmark, der har størst erfaring med at integrere udlændinge med ikke-vestlig baggrund. Medarbejdersammensætningen er mangfoldig, og vores medlemsvirksomheder holder sig ikke tilbage, når det handler om at løfte den vigtige samfundsopgave, det er, at få integreret udlændinge, herunder flygtninge,« siger Kirsten Munch, politisk chef i Horesta.

Derfor håber Horesta på, at der kommer konkrete tiltag ud af det topmøde med virksomheder og en række organisationer, som regeringen afholder torsdag eftermiddag på Marienborg nord for København.

»Vores erfaring er, at flygtninge udgør en god, motiveret arbejdskraft, så vi vil gerne have sat yderligere turbo på at få dem ud på arbejdsmarkedet. Der er ingen tvivl om, at der er en vilje og et behov blandt hoteller og restauranter til at få flygtninge ud og arbejde,« siger Kirsten Munch.

Det vigtigste er ifølge hende, at det bliver lettere for virksomhederne at få fat i de motiverede flygtninge og at få skabt overblik over de mange støttemuligheder og ordninger, der findes på området.

»Vi håber, at regeringen vil lave en lettere indgang for virksomheder, så de ved præcist, hvor de skal henvende sig, hvis de er interesserede i at være med at integrere flygtninge. Samtidig har især de mindre virksomheder brug for, at der bliver lavet standardiserede praktikforløb,« siger Kirsten Munch.

I dag skal hver enkelt virksomhed lave en aftale med kommunen og sprogskolen om at tage en flygtning i f.eks. virksomhedspraktik samtidig med at flygtningen følger et sprogkursus.

»Det ville gøre det betydeligt lettere for mindre virksomhederne, hvis der fandtes standardforløb, hvor flygtninge gik på sprogskole, f.eks. to dage om ugen og arbejdede i en virksomhed tre dage om ugen. Så kunne virksomhederne byde ind på det,« siger Kirsten Munch, der generelt oplever, at det i dag er de store virksomheder i branchen, der påtager sig opgaven med at integrere flygtninge, fordi de har ressourcerne til at klare bureaukratiet omkring det og finde rundt i ordningerne.

Hotel- og restaurationsbranchen har ifølge Kirsten Munch i øjeblikket stor mangel på både faglært og ufaglært arbejdskraft. Integration af flygtninge vil ikke alene kunne løse det problem, understreger hun.

»Vi vil rigtig gerne have dansk og udenlandsk arbejdskraft, der er kvalificeret og motiveret. Vi er ikke ude på at holde dansk arbejdskraft ude. Jeg kan bare konstatere, at vores virksomheder i dag ikke kan få den arbejdskraft de efterspørger dækket alene med dansk arbejdskraft, og at nogle ender med at måtte takke nej til kunder. Og jeg kan konstatere, at én af de største fordele ved udenlandsk arbejdskraft er, at de i høj grad er motiverede, også til at tage ufaglærte jobs,« siger Kirsten Munch.

Hvis man tæller alle udlændinge, inkl. udlændinge fra EU-lande med, er knap hver femte ansatte i hotelbranchen og omkring hver fjerde ansatte i restaurationsbranchen i dag udlændinge