Hoffmeyer: Renten går næppe voldsomt i vejret

Den tidligere direktør for Danmarks Nationalbank Erik Hoffmeyer kommer her med en række bud på, hvorfor renten er lav lige nu, og hvordan fremtiden ser ud for renten.

Tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer i hjemmet i Charlottenlund. Han mener, at vi i bund og grund skal være glade for den meget lave rente, der sikrer velstand og beskæftigelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Få i Danmark kender rentens historie og inderste væsen bedre end den tidligere direktør for Danmarks Nationalbank Erik Hoffmeyer. Han var i hele 30 år og frem til 1995 formand for direktionen i Danmarks Nationalbank.

Han er dermed en af de nationalbankdirektører i verden, som har siddet i længst tid, og som har været med til både at devaluere den danske krone op gennem 1970erne og efterfølgende låse kronen fast til D-marken i 1982. Denne overgang til fastkurs-politik er siden blevet betegnet som en af de vigtigste årsager til, at dansk økonomi siden har klaret sig overraskende godt, og ikke mindst, at renten i Danmark i dag er ultra lav.



Så boligejere med stor gæld har meget at takke den tidligere direktør i Danmarks Nationalbank for.

Erik Hoffmeyer var også med i den særlige Delors-komité, der var med til at bygge hele strukturen omkring det nuværende eurosamarbejde op, og i dag peger han på flere ting, når han skal forklare, hvorfor vi lige nu står med en rente, som er den laveste i de seneste 50 år.

Rentefradrag sænket

»Forventningerne har ændret sig. Især forventningerne til inflationen er blevet meget lavere. Det skyldes, at der siden 1982 er blevet ført en stabilitetsorienteret økonomisk politik, og man er holdt op med at vælge lette løsninger og devalueringer af den danske krone. Men skattereglerne er også ændret. Det er uhyre vigtigt, når der ses på renten, om det er før eller efter skat. Tilbage i starten af 1980erne kunne renter trækkes fra i skat med en værdi helt op til 70 procent. Det er siden blevet ændret i betydeligt omfang. Rentefradragets værdi er sænket. Det har fået opsparingen til at stige, så vi i dag har et ganske betydeligt overskud på betalingsbalancen. Det er en absolut god udvikling.«  
Men Erik Hoffmeyer peger også på, at byggeriet af især parcelhuse i dag er langt mindre end i både 1960erne og 1970erne.



»Det omfattende byggeri dengang skulle finansieres og var med til at drive renten i vejret. Så årsagerne til de senere års rentefald er ganske klare.«

Erik Hoffmeyer tilføjer, at renten siden 1982 også er faldet på betydelig vis i udlandet, men hvor renten i Danmark tilbage før 1982 var mere end ti procentpoint højere end den tyske, er den i dag kun omkring 0,5 procentpoint højere. Så det danske rentefald har været mere markant end udlandets.

Frygt for boligboble

Enkelte økonomer frygter, at den lave rente vil skabe nye bobler på boligmarkedet og føre til vilde investeringer på uheldige områder. Men i bund og grund er den lave rente noget, vi skal være glade for, fastslår Erik Hoffmeyer. Den øger vores velstand og beskæftigelse, også selv om renten for tiden holdes kunstigt nede af verdens store centralbanker.

»Man kan godt gyse lidt over de meget store opkøb af obligationer, som Federal Reserve foretager i USA. Det er meget store beløb, de poster ud. Men de har forhåbentlig styr på tingene.«

Om den superlave rente fortsætter fremover, ved Erik Hoffmeyer ikke.



»Hvis konjunkturerne bliver bedre, og væksten kommer op på tre til fire procent i stedet for de én til halvanden procent, vi har set de senere år, så kan renten godt stige. Men slet, slet ikke til det niveau, vi så i starten af 1980erne. Så længe vi holder fast i en stabilitetsorienteret økonomisk politik, er der ingen grund til at tro, at renten vil gå voldsomt i vejret.«

At euroen skulle bryde sammen og drive renten i hele Europa i vejret, anser Erik Hoffmeyer ikke for at være realistisk.
»Der er en meget betydelig politisk vilje til at holde sammen på systemet. Men der er en række lande, især i Sydeuropa, som ikke har haft en stærk nok disciplin. Over for dem mangler der nok nogle bedre magtmidler. Det er i hvert fald bekymrende, at udviklingen har kunnet gå så langt, som vi ser nu, hvor flere lande må reddes med økonomisk hjælp, uden nogen er vågnet op.«

Tysk fordel

Erik Hoffmeyer peger også på, at Tyskland for tiden drager stor fordel af eurosamarbejdet i modsætning til, hvad de fleste måske lige tror. Der er således megen snak om, at Tyskland betaler dyrt for de store hjælpepakker, som indtil videre er givet til både Grækenland og Irland. Denne uro om europæisk økonomi er således med til at holde euroen nede, hvilket gavner tysk eksport.

Men Erik Hoffmeyer afviser, at Den Europæiske Centralbank (ECB) er ved at løbe ind i problemer som følge af de forskellige udviklinger i Nord- og Sydeuropa.



»For den korte rente, som fastsættes af ECB, er ikke den, som har størst betydning for økonomien. Det er den lange rente, og her er der betydelige forskelle.«

Om tiden før 1982, hvor Danmark gik over til fastkurspolitik, siger Erik Hoffmeyer, at det især var daværende økonomiminister Anders Andersen (V) og industriminister Ib Stetter (K), der var ivrige efter at få kronen låst fast i 1982.

»Anders Andersen og Ib Stetter var de mest håndfaste. Men Venstre-manden Henning Christoffersen og de Konservatives Poul Schlüter var også med. Argumentet var især, at bedre tider var på vej, og der ikke var grund til at poste mere inflation ind i systemet. Fastkurspolitikken udløste et kæmpe rentefald, som satte så meget gang i forbruget, at der kom nogle meget store underskud på betalingsbalancen. Poul Schlüter ville ikke være med til at stramme op i starten, hvilket var meget uklogt, for så blev det senere i 1985 og 1986 nødvendigt at stramme meget mere.«

Devalueringsnarkoman

Økonomiminister Ivar Nørgaard (S) var ivrig efter at fortsætte med at devaluere kronen også efter 1982, og ham kalder Erik Hoffmeyer i dag for en »devalueringsnarkoman«.

»Han mener tilmed stadig, at han har ret,« siger Hoffmeyer med et grin her ret tæt på 28 år efter, at Danmark traf den historiske beslutning om at binde kronen fast og afslutte næsten et årti med løbende nedskrivninger af kronen over for D-marken.