Højeste niveau i 21 år – det syder og bobler i Europa

Genåbningen har for alvor sat gang i europæisk økonomi, og optimismen i euroområdet var i juni højere end i tiden før coronakrisen. Det ser ud til, at der er gang i alle motorerne, og virksomhederne forventer at ansætte flere medarbejdere i de kommende måneder. Men de fortæller også, at der er prisstigninger forude. Dermed ser det ud til, at europæisk inflation vil fortsætte opad.

Optimismen i euroområdet har fået et kæmpe løft i juni. Ikke mindst Tyskland og tysk industri er kommet i hopla. Fold sammen
Læs mere
Foto: JENS SCHLUETER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Genåbningseuforien har for alvor ramt Europa, og man skal helt tilbage til årtusindeskiftet for 21 år siden for at finde en større optimisme i euroområdet end i juni. Det viser EU-Kommissionens nye økonomiske barometer. Det er ikke længere bare industrien, der trækker op i det samlede regnskab, men alle dele af økonomien – også forbrugerne. Lige nu peger indekset på en årlig vækst i BNP på omkring fem procent, og den glade stemning bliver understreget af, at industriens ordrebøger aldrig har været tykkere.

I såvel industri som servicesektor forventer man nu at ansætte flere medarbejdere i de kommende måneder. Det er en vigtig brik i at få etableret en positiv spiral, hvor stigende beskæftigelse og stigende indkomster bidrager til højere produktion og endnu flere ansættelser. Husholdningernes frygt for arbejdsløshed er ikke overraskende faldet kraftigt siden begyndelsen af året.

Men der er dog fortsat tilbageholdenhed i forhold til privatforbruget. Europæiske husholdningers forventninger til deres egen opsparing har de seneste to måneder ligget på det højeste niveau nogensinde målt. Det kan gøre opsvinget lidt svagere end forventet, men samlet set er der fortsat en god mulighed for, at vækstprognoser for euroområdet skal opjusteres efter sommerferien.

Blandt de større eurolande skiller Tyskland sig ud med det største hop opad. Tysk økonomi er meget afhængig af industri, og optimismen nåede her det højeste niveau nogensinde målt. Det er bedre end andre – tyske – indeks, hvor især forventningerne til fremtiden er begyndt at aftage fra et rekordniveau. Alle dele af tysk økonomi viser højere optimisme. I Spanien falder optimismen en smule. Det samme gør den i Danmark, hvor servicesektoren og forbrugerne bliver lidt mindre begejstrede.

Den Europæiske Centralbank (ECB) forventede i sin seneste prognose fra midten af juni en økonomisk vækst i år på 4,6 procent og yderligere 4,7 procent næste år. Det kommer efter et rekordstort fald på over ni procent sidste år.

Nedlukningerne i euroområdet har været betydeligt hårdere og længerevarende end herhjemme og i de andre skandinaviske lande – både sidste forår og i år. Til gengæld var genåbningen sidste sommer et brag af en fest i Sydeuropa, selvom udenlandske turister i store træk var fraværende. Der er i år en forventning om, at turistindtægterne i andet halvår vil nærme sig tiden før coronakrisen, blandt andet fordi nordeuropæere bestiller rejser længere ind i efteråret end normalt.

Kommer inflationen nu?

Der er dog lidt malurt i bægeret. For ECB må det vække bekymring, at virksomheders forventninger til deres salgspriser de kommende måneder er steget kraftigt. Det er ikke kun i industrien, hvor en lang række enkeltstående begivenheder tilsammen har ramt produktionen og gjort varerne dyrere. Det drejer sig om alt fra transportomkostninger til råvarepriser og mangel på mikrochips og andre dele.

I Industrien stiger prisforventningerne i juni til det højeste niveau, siden indekset blev skabt i 1985. I detailsektoren stiger indekset til det højeste niveau siden begyndelsen af 1990erne. Det tyder på, at industrivirksomhederne sender regningen videre til butikkerne, der så har tænkt sig at sende den videre til os forbrugere. Højere priser bliver ofte faset langsomt ind, fordi mange producenter og detailkæder har længerevarende kontrakter med faste priser.

I byggeriet stiger prisforventningerne også til det højeste niveau siden begyndelsen af 1990erne. Samtidig melder en femtedel af virksomhederne, at mangel på materialer er den vigtigste begrænsende faktor for aktiviteten. Det er rekordhøjt. Yderligere en femtedel ser mangel på arbejdskraft som den vigtigste begrænsning. Der vil i de kommende måneder blive sat store offentlige investeringer i gang under EUs genopretningsfond, hvor fokus især vil være på bygningsrenoveringer. Byggeriet kan derfor hurtigt komme til at mangle yderligere arbejdskraft, hvilket så vil gøre byggeprojekter endnu dyrere.

I Danmark er det 15 procent, der har mangel på materialer som vigtigste problem, mens hele 37 procent peger på mangel på arbejdskraft. Derfor er det ikke så overraskende, at lønstigningerne i den danske byggesektor er dobbelt så høj som i den private sektor som helhed.

Prisforventningerne i euroområdets virksomheder tyder på, at de kommende måneder vil vise en yderligere stigning i europæisk inflation, men også at den vil være bredt funderet og dermed også kan vise sig at være mere sejlivet. Dermed kan ECB blive tvunget til at hæve sin inflationsprognose yderligere, når centralbanken i september kommer med et opdateret syn på euroområdets økonomi.

De nyeste flash-inflationstal for juni ligger i Spanien på 2,4 procent og i Tyskland på 2,1 procent. Det er en meget god indikation på, hvor inflationen ligger i det samlede euroområde. Herhjemme steg inflationen i maj til 1,9 procent.

Udsigt til højere vækst og lidt mere inflation er kun godt, set med økonomiske briller, men ECB skal til efteråret melde ud, hvad man har tænkt sig at gøre med det gigantiske pandemiprogram PEPP, hvor man køber obligationer for 1.850 milliarder euro under særlige lempelige regler. Det kan blive svært at forklare, hvorfor man skal fortsætte et sådant ekstraordinært tiltag, hvis udsigterne faktisk ser ganske lyse ud.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør