Hjort: Problem med topchefers høje løn

Finansministeren går i clinch med toplederne forud for Vækstforums møde i dag. Deres høje lønninger udgør et pædagogisk problem, mener Claus Hjort Frederiksen.

»Det man prædiker for andre, bør man jo selv efterleve. Regeringen allerede har vedtaget at gå fem procent ned i løn,« siger Claus Hjort Frederiksen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Topcheferne bør selv efterleve deres egne anbefalinger om en afdæmpet lønudvikling blandt lønmodtagerne, som er en del af Vækstforums slutdokument. Sådan lyder det overraskende budskab fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på dagen, hvor regeringen indleder det sidste møde med Vækstforums medlemskreds, som fortrinsvis består af højtprofilerede danske direktører.

I et udkast til Vækstforums slutdokument anbefales det, at arbejdsmarkedets parter »tilstræber, at den danske lønudvikling i en periode ligger under lønudviklingen på de nære eksportmarkeder«. En anbefaling, som finansminister Claus Hjort Frederiksen hilser velkommen af hensyn til dansk konkurrenceevne, men som det samtidig er svært at »sælge« til lønmodtagerne, så længe topcheferne bliver ved med at forgylde sig selv.

»Det er et problematisk signal, når topchefernes lønninger stiger stort. Det man prædiker for andre, bør man jo selv efterleve. Og der vil jeg gerne henvise til, at regeringen allerede har vedtaget at gå fem procent ned i løn. Det bør være et forbillede for alle,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Med alle, mener du så også topcheferne?

»Ja, de er jo også en del af alle.«

Problem i flere lande

Finansministeren bør imidlertid ikke gøre sig de store forhåbninger om, at topcheferne vil gå foran sammen med ministrene i VK-regeringen. For fjorten dage siden viste beregninger i dagbladet Politiken, at der siden kriseåret 2008 har været lønfest på direktionsgangene i Danmarks 16 største børsnoterede virksomheder. Her er udgifterne til aflønning af direktørerne steget med 23 procent, mens lønmodtagerne i samme periode har fået lønstigninger på godt ni procent.

Men som finansminister kan du vel ikke blande dig i, hvor meget topcheferne tjener?

»Jeg kan ikke blande mig i, hvordan aktionærerne og bestyrelserne i private virksomheder vælger at bruge deres penge, og det gør jeg heller ikke. Men jeg kan godt påpege, at det udgør et pædagogisk problem, når vi har brug for, at lønmodtagerne holder igen. Og det er jo et problem, som går igen i mange lande. I England har der også været diskussioner om bankdirektørers bonusser som et politisk problem, og det samme har været tilfældet i USA, hvor præsident Barack Obama også har påpeget disse sammenhænge,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Afviser kritik

Nordea-direktør og medlem af Vækstforum Peter Schütze ærgrer sig over finansministerens udmelding. Schütze frygter, at den vil fjerne opmærksomheden fra Vækstforums brede vifte af forslag og løsninger, der er nødvendige for at løse Danmarks udfordringer.

»Det er et spørgsmål om at have arbejdspladser, der passer til den løn, vi har globalt set. Hvis vi vil have højtlønnede job, så må vi have nogle medarbejdere, som via produktivitet og løn er konkurrencedygtige. Det gælder også direktører. Vi er vel interesseret i at have de bedste,« siger Peter Schütze, og henviser til, at værdien af industriproduktionen er faldet år for år.

Så produktiviteten blandt topchefer er steget så meget, at de har fortjent den høje løn?

»Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det produktivitet, men hvis man skal besætte topstillinger, er man nødt til at betale den globale pris,« siger Peter Schütze.

En vurdering som deles af Novozymes adm. direktør Steen Riisgaard.

»Jeg synes, det er vigtigt, at Danmark er konkurrencedygtig på alle fronter. Når det gælder lønninger, så skal vi selvfølgelig også være konkurrencedygtige, og det skal vi være på alle niveauer, både mig som direktør og mine medarbejdere,« siger Steen Riisgaard.

Danfoss går foran

Hos Danfoss, der lægger hus til Vækstforums møde i dag, er der større lydhørhed overfor Claus Hjort Frederiksens budskab om, at toplederne bør gå foran, når det handler om at efterleve egne budskaber om løntilbageholdenhed.

»Idéen om at gå ned i løn brugte vi såmænd også, da krisen kradsede i vores virksomhed, som den nu gør det i det offentlige. Lederne i Danfoss gik mellem fem og femten procent ned i løn i den periode,« siger Niels B. Christiansen, adm. direktør i Danfoss.

Men også Danfoss mærker presset fra de globale lederlønninger.

»I Danfoss specifikt ved vi, at vi ikke ligefrem ligger i førerfeltet, når det gælder toplederlønninger. Men da vi ønsker at have de bedst mulige personer på alle poster i virksomheden, så må vi naturligvis være parat til at betale en konkurrencedygtig løn,« siger Niels B. Christiansen.

Stor opbakning til Claus Hjort Frederiksens budskab er der imidlertid kun fra fagbevægelsen, som på forhånd har afvist at skrive under på Vækstforums slutdokument - først og fremmest med henvisning til, at det anbefaler en afvikling af efterlønnen.

»Det er da klart, at det ser mærkeligt ud, når toplederne prædiker løntilbageholdenhed, mens de selv holder lønfest - især når man tænker på, at lønmodtagerne netop har vist stor ansvarlighed ved de seneste overenskomstforhandlinger. Men helt grundlæggende er løn et spørgsmål, som arbejdsmarkedets parter tager sig af, og derfor hører diskussionen ikke hjemme i vækstforum,« siger LO-formand Harald Børsting.

I DI afviser adm. direktør Karsten Dybvad, at lederlønningerne er et problem.

»Lønstatistikkerne viser, at direktørerne i de danske virksomheder i gennemsnit steg med 3,1 pct. i løn 2010 - inkl. bonusser. Og det kommer vel at mærke efter, at de i 2009 steg mindre i løn end deres medarbejdere. Derfor mener vi ikke, at danske direktører som helhed har et pædagogisk forklaringsproblem,« siger Karsten Dybvad. B