Hjælp på vej til medhjælpende ægtefæller

Det burde være en selvfølge, når man gennem en årrække har betalt for det til sin a-kasse, at man kan

få understøttelse, når man bliver arbejdsløs. Eller man kan få efterløn, når man stopper.

Især når man står med et efterlønsbevis i hånden. Men sådan er det ikke altid for medhjælpende

ægtefæller.


Der er mange kringelkroge, der forhindrer, at den medhjælpende ægtefælle kan ende med

at kunne få dagpenge eller efterløn.


Derfor har Håndværksrådet fornyligt skrevet til beskæftigelsesminister Claus

Hjort Frederiksen (V). Ministeren har ikke clearet sagen hele vejen rundt politisk, så han vil ikke udtale sig endnu.


Men

i svarbrevet til Håndværksrådet fokuserer ministeren på, at det er nødvendigt, at løsningerne

blandt andet sikrer den nødvendige kontrol med, at der ikke udbetales dagpenge eller efterløn med urette.


Og det

er lige præcis, hvad Håndværksrådet er træt af. At medhjælpende ægtefæller helt urimeligt

mistænkeliggøres.


- Claus Hjort Frederiksen vil have fokus på kontrollen. Men man kan altså godt stole

på medhjælpende ægtefæller - der er selvfølgelig nok altid nogen, der snyder - men det er måske

én ud af 100.


- Så er det altså meget, at tage de 99 andre som gidsler, siger cheføkononom i Håndværksrådet

Søren Nicolaisen.


Håndværksrådet foreslår derfor, at hvis der i virksomheden bliver ansat en erstatningsarbejdskraft,

så bør det være et bevis på, at konen ikke arbejder længere. Det samme gælder, hvis omsætningen

går ned.


- Hvis ægteparret så samtidig skriver under på en tro og love-erklæring, så burde

det være nok, siger Søren Nicolaisen.



Mange i klemme

I november 2001 blev der lavet en udvalgsrapport om de

selv-stændige og arbejdsløshedsforsikringen, der skulle forbedre forholdene for de medhjælpende ægtefæller.


Det

mest omfattende forslag er, at medarbejderne ægtefæller, der i skattemæssig forstand er lønmodtagere, også

skal være lønmodtagere i arbejdsmarkedsmæssig forstand.


- Det vil hjælpe mange. Men i de små virksomheder,

hvor det måske kun er mand og kone, der arbejder, giver det for meget bøvl at ansætte konen eller manden, siger

Søren Nicolaisen, der mener, at mange, der hvert år kommer i klemme.


Arbejdsdirektoratet modtager årligt et

mindre antal klagesager om medarbejdende ægtefællers udtræden.


Men det er ikke retvisende, for mange sager

afgøres i a-kasserne, fastslår Håndværksrådet.


I a-kasserne får mellem 50 og 100 ægtefæller

årligt afslag efter ansøgning.


Men et væsentligt antal får telefonisk afslag efter at have konsulteret a-kassen

og forklaret deres situation, og opgiver herefter overhovedet at ansøge.


- Derfor vurderer vi, at antallet af afslag heller

ikke giver et retvisende billede af problemernes omfang.


- Der kommer mere end 100 ægtefæller i klemme årligt,

mener Søren Nicolaisen.



Satser på bredt forligArbejdsmarkedsordfører for Venstre Jens Vibjerg fastlår,

at problemerne med de medhjælpende ægtefæller skal løses.


- De skal have samme vilkår som alle

andre, der har betalt deres medlemskontingent i a-kassen og ellers opfylder alle kriterier.


- Vi skal have kigge på det

inden længe. Vores problem er, at der ikke har været tid, siger han.


Hvor hurtigt vilkårene kan forbedres for

ægtefællerne afhænger af, hvor omfattende ændringerne bliver. Skal der lovgives, så kan det tidligst

ske til efteråret.


Jens Vibjerg satser på, at også socialdemokraterne vil gøre noget problemet. Også

selvom de ikke gjorde det, da de selv sad på regeringsmagten.


- Jeg tror på et bredt forlig, for det kan ikke være

rigtigt, at den her gruppe diskrimineres så voldsomt, siger Jens Vibjerg, der ikke vil komme ind på, hvilke forslag, der

skal arbejdes med.


Men han ser ikke som beskæftigelsesministeren de store problemer i kontrollen.


- Vi skal jo altid

i al lovgivning sikre os, at den ikke kan misbruges.


- Men det er ikke et større problem med de medhjælpende ægtefæller

end alle andre steder, siger han.