Hjælp – min opsparing ædes op

Det er yderst vanskeligt at få en bare nogenlunde god rente på en opsparing lige for tiden. Især hvis man ikke vil løbe en stor risiko med aktier eller andet farligt. Derfor taber mange penge på deres opsparing.

Mens mange boligejere jubler over lave renter, udhules formuen hos dem, der er gældfri og har sparet op gennem mange år. Foto: Jørgen Kirk
Læs mere
Fold sammen

En trist e-mail tikkede ind i min private indbakke i denne uge. Det var den spanske storbank Santander Consumer Bank, som sænkede renten på sine såkaldte højrentekonti.

Santander Consumer Bank begyndte for et par år siden at modtage opsparing fra private danskere og slog sig ved den lejlighed stort op på at tilbyde »høje renter« på opsparing. Renterne var også gode – i begyndelsen.

Men siden er de gradvist blevet sænket – endda ad flere omgange, og nu rasler de ned igen. Denne gang fra 0,7 til 0,6 procent om året for penge, der kan hæves uden varsel, og fra 0,9 til 0,8 procent på en særlig »pluskonto«, hvor pengene kun kan hæves med én måneds varsel.

Jeg har hele 703.560 kroner stående på min konto hos Santander. Surt sammen­sparede penge, som er samlet sammen over mange år. Indskuddet er bevidst holdt et stykke under indskydergarantien på 100.000 euro, hvis et eller andet skulle gå galt. Spanske banker er jo ikke ligefrem berømte for at være de mest solide i verden.

Umiddelbart syner den seneste sænkning af renten hos Santander måske ikke af det store. Men den betyder, at den årlige rente­indtægt på min konto falder med 703,56 kroner, og værre endnu, at afkastet efter skat og inflation går i stort minus. Det er selvsagt ikke specielt sjovt. Især ikke når renten er sat ned flere gange før i år.

Positiv kapitalindkomst, som der er tale om i mit tilfælde, beskattes med 37 procent, når indtægten er under 44.400 kroner om året. Så der skal betales 2.082,54 kroner i årlig skat af renteindtægten.

Det får renteindtægten efter skat på min konto til at skrumpe til 3.545,94 kroner. Men oven i det skal der også tages højde for, at inflationen stiger lidt hvert eneste år. Lige nu er inflationen godt nok lav og nede på bare 0,5 procent i august. Men den er efter alt at dømme på vej op. Bliver inflationen på måske én procent i år, vil det æde hele 7.035,60 kroner i købekraft af mine sparepenge.

Samlet står jeg med andre ord til at tabe 3.489,66 kroner i år på min sparekonto. Ikke sjovt. Det er faktisk surt som bare pokker. Mine sparepenge smuldrer væk, forsvinder langsomt men sikkert ud i det blå på grund af skat og inflation.

Boligejere med stor gæld jubler i disse år over de lave renter og alle de muligheder, det skaber. Løbende kan man læse om alle de glæder, som den lave rente skaber. Men mange er i den stik modsatte situation.

De er gældfrie, sparer op og taber stort på de senere års massive rentedyk. Det hører man bare aldrig noget om. Det er nok for kedeligt. Alternativet til den forsigtige og tabsgivende sparekonto kan dog være endnu værre. For både aktier og obligationer har det med at give store kurstab, hvis man er uheldig. Investeringsforeninger, som banken gerne vil sælge, er heller ikke lige sagen.

Her er omkostningerne typisk så store, at andre løber med hele rovet. Så uanset hvor pinefuldt det er, bliver mine sparepenge stående hos Santander Consumer Bank – lidt endnu. Der er i hvert fald ikke andre banker, der tilbyder bedre vilkår. Faktisk er renten på min anden bankkonto i Dansk Bank, hvor der også står lidt spareskillinger, nede på usle 0,0 procent.

Så opsparing er en vanskelig kunst i disse år. Man får lyst til at formøble det hele og glemme alt om renter, mådehold og forsigtighed.