Historisk svag krone tvinger norske renter kraftigt i vejret

Norges Bank slog til med en renteforhøjelse på et halvt procentpoint, og dermed er den toneangivende norske rente på det højeste niveau siden 2008. Inflationen er fortsat alt for høj, men det er ikke mindst den svage krone, der nu volder alvorlige hovedbrud for centralbanken. Det helt afgørende spørgsmål er, hvorfor kronen er så svag. Svaret kan være noget, som nordmændene ikke lide.

Norges Bank fortsætter med at sætte renten op, men har svært ved at løfte kronekursen. Måske er den svage krone et udtryk for en svag underliggende økonomi. Bo Amstrup

Den norske centralbank, Norges Bank, hævede torsdag den toneangivende rente med et halvt procentpoint til 3,75 procent. De finansielle markeder var forud for mødet splittet mellem, hvorvidt renteforhøjelsen ville blive på et kvart eller et halvt procentpoint.

Renten er nu højere end det, som Norges Bank selv forventede ville være rentetoppen for bare seks uger siden. Der venter nu yderligere en renteforhøjelse i august.