Hestekur sikrer stabilitet i irsk økonomi

5 spørgsmål til Mark Cassidy, Director of Economics and Statistics, Irlands centralbank

Hvad er de vigtigste reformer, Irland har gennemført siden 2008?

Myndighedernes evne til at overvåge og imødegå opbygningen af systemiske risici i den finansielle sektor er blevet markant forbedret. Det finanspolitiske reformprogram efter finanskrisen var troværdigt og understøttet af en realistisk vurdering af de økonomiske forhold med væsentlige forbedringer i det finanspolitiske regelsæt. Der er også en udbredt politisk og offentlig forståelse for, at det er nødvendigt at mindske de økonomiske risici ved at forbedre modstandskraften i finanspolitikken. Skattebasen er blevet bredere, således at indtægterne er mindre afhængige af ejendomsskatter, men bygger mere på indkomstskatter og en formueskat.

Produktion og beskæftigelse er bedre afbalanceret nu end for ti år siden – eksempelvis er kun én ud af 16 ansat inden for byggebranchen, hvor det før krisen var hver niende. De seneste års økonomiske vækst har også været drevet af stigende indkomster, som skyldes højere beskæftigelse snarere end højere lønninger. Kreditgivningen er fortsat i stramme tøjler.

Hvad er Irlands økonomiske styrker og svagheder?

Irland er en dynamisk, eksportorienteret økonomi, der er kommet godt igen efter krisen. En af Irlands vigtigste styrker er en højtuddannet, fleksibel arbejdsstyrke. Arbejdsmarkedet er også karakteriseret ved en høj grad af mobilitet – det gælder både internt i landet og ud af landet.

Som en lille og meget åben økonomi er Irland sårbar over for en række eksterne risici ud over Brexit. Det gælder forandringer i det globale handelsmønster, beskatning og valutaforhold. På det mere hjemlige plan er der fortsat en høj offentlig og privat gældsætning, og desuden er provenuet fra selskabsskatten uforudsigeligt. Endelig er der risiko for overophedning af økonomien, i takt med at vi nærmer os en situation med fuld beskæftigelse.

Hvad er de økonomiske udsigter?

Økonomien ventes fortsat at udvise solid fremgang, selv om væksten formentlig flader ud i takt med den globale økonomi. Hvis vi antager, at vi undgår et hårdt Brexit, så vil den vigtigste vækstimpuls i den irske økonomi være den hjemlige efterspørgsel, som drives af den fortsatte vækst i beskæftigelse og indkomster. Den økonomiske vækst ventes at blive 4,4 procent i år og 3,6 procent i 2020.

Har den irske finanssektor nydt fordel af beslutningen om Brexit?

Nettoeffekten af Brexit vil være negativ for den irske økonomi. Brexit kan betyde en stigning i de udenlandske investeringer i Irland, som vil styrke beskæftigelsen og produktionen. De kan komme fra flytning af investeringer fra Storbritannien, eller ved at nye investeringer ender i Irland i stedet for i Storbritannien. I den finansielle sektor har der været en stigning i ansøgninger om autorisationer efter Brexit – det gælder banker, forsikringsselskaber, investeringsfonde og andre dele af den finansielle sektor. På dette tidlige tidspunkt er det imidlertid fortsat usikkert at vurdere, hvad effekten bliver for produktion og beskæftigelse.

Men på langt sigt kan de øgede udenlandske investeringer hjælpe med til at afbøde nogle af de negative handelsmæssige virkninger af Brexit.

Hvordan vil du beskrive Irlands økonomiske forhold til Storbritannien?

Andelen af den irske udenrigshandel, som er foregået med Storbritannien, er faldet betydeligt, siden Irland kom med i EU for 45 år siden. Storbritannien og Nordirland tegner sig nu for 13 procent af den irske vareeksport (fødevarer, kemikalier, maskiner og anden helfabrikata) og 16 procent af eksporten af serviceydelser.

Omkring en fjerdedel af den irske import kommer fra Storbritannien – og den består overvejende af halvfabrikata og forbrugsvarer. Derudover foregår en stor del af transporten af irske varer til kontinentet via Storbritannien.

Oversat af Lars Rosenkvist