Her er status på gaskrisen: »Vurderingen kan ændre sig relativt hurtigt«

Gasforsyningerne fra Rusland til Europa skrumper yderligere, efter at den russiske storleverandør Gazprom fredag meddelte, at den ikke ved, hvornår gassen igen begynder at flyde gennem rørledningen Nord Stream 1. Få overblikket over gaskrisen i Danmark her.

De danske myndigheder har forberedt en nødplan, hvis vi ender i gasknaphed. Energieksperter giver her en status på gassituationen herhjemme.

Rusland har på ubestemt tid lukket for den store gasrørledning Nord Stream 1, der forsyner Europa med gas.

Det er blevet omtalt som »dramatisk«. I Danmark er vi dog endnu ikke på et så alvorligt kriseniveau, at der ifølge myndigheder og eksperter er udsigt til, at det værste skrækscenarie træder i kraft på kort sigt – men det vil kræve en indsats fra samfundets side at undgå det.