Her er skatten, som staten tjener mere på end boligskatterne og registreringsafgiften: »Det er den hemmelige eller skjulte skat«

I de seneste ti år har regeringen tjent 225 milliarder kroner mere end forventet på danskernes pensionsskat. Skatten har dermed reddet de offentlige finanser flere gange, og økonomer regner med, at den vil stige yderligere i de kommende år, selvom der vil være store udsving undervejs.

Det er de helt store beløb, der ryger ned i statskassen, når danskerne pensionsskat bliver betalt. Over de seneste ti år har skatten givet 370 milliarder kroner. Det er hele 225 milliarder kroner mere, end regeringen har regnet med. Det viser nye beregninger fra pensionsselskabet Velliv. Mads Nissen

Engang havde danskerne olien, der gav milliarder af kroner i skatteindtægter hvert år. Den er i dag stort set forsvundet, men nu har den socialdemokratiske regering fået en helt anden og stor indtægtskilde til at finansiere danskernes velfærd.

Det er vel at mærke en skat, som de færreste danskere lægger mærke til, at de betaler. Den fremgår ikke af danskernes selvangivelse.