Her er, hvad Pensionskommissionen foreslår

Der skal skrues ned for tempoet, som folkepensionsalderen stiger med, og så skal alle, der i dag ikke eller kun begrænset betaler ind til pension, nu tvinges til at spare op, lyder anbefalingerne til ændringer af det danske pensionssystem.

Gennem halvandet år har Pensionskommissionen set på danskernes tilbagetrækning og nedslidning for at få pensionssystemet forbedret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frank Hoermann/Sven Simon/picture-alliance/dpa/AP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Folkepensionsalderen skal ikke stige nær så hurtigt som tidligere. Den skal ned i halvt tempo.

Sådan lyder hovedbudskabet fra Pensionskommissionen i en rapport, som blev fremlagt onsdag morgen.

Ændringerne skal slå igennem fra 2040 og vil betyde, at folkepensionsalderen i 2045 sættes ned med et halvt år, så den kun stiger fra 70 år til 70 ½ år og ikke til 71 år, sådan som de hidtidige pensionsregler ellers ville betyde.

Dermed følger den ikke automatisk med den stigende levealder.

I 2100 ventes folkepensionsalderen at være tre år lavere, altså 74 år frem for ellers 77 år. Dermed vil den forventede folkepensionsalder for dem, der i 2022 er 18 år, falde med to år – nemlig fra 74 ½ år til 72 ½ år.

»Kommissionens foreslåede indeksering er balanceret ved, at pensionsvilkårene er mere lige på tværs af generationer. Hvis folkepensionsalderen i stedet fastholdes på 70 år fra 2040, stilles fremtidige generationer markant bedre end nuværende generationer,« vurderer kommissionen.

Den foreslår også, at personer, der slet ikke betaler ind til pension eller kun har meget begrænsede pensionsindbetalinger, fremover skal betale et ekstraordinært ATP-bidrag på 3,3 procent af deres erhvervsindkomst. Det vil gælde både lønmodtagere og selvstændige, og det bliver arbejdsgiveren eller den selvstændige selv, der skal sikre, at det sker.

Ordningen vil gælde alle over 16 år og fortsætte, indtil man bliver folkepensionist.

Desuden anbefaler kommissionen en omlægning af boligydelsen, en øget formuemålretning af ældrechecken, en udfasning af nedslaget i ejendomsværdiskatten og varmetillæget samt en afskaffelse af mediechecken. Forslagene er ifølge kommissionen indrettet, så de tager hensyn til nuværende pensionisters økonomiske forhold og derfor tidligt får virkning fra 2025.

»Danmark har et pensionssystem i særklasse. Men for at ruste systemet til fremtiden er der behov for nogle ændringer: en lempeligere regulering af folkepensionsalderen, der sikrer mere lige pensionsvilkår på tværs af generationer, en styrkelse af incitamenterne til pensionsopsparing samt at pensionsydelserne kommer til at afspejle, at pensionister er blevet økonomisk bedre stillet,« lyder Pensionskommissionens egen opsummering af anbefalingerne.

Politikerne afgør, om der sker ændringer

Den fem mand store pensionskommission blev nedsat i efteråret 2020 af regeringen og forligspartierne bag aftalen om seniorpension for at få pensionssystemet set efter i sømmene og med den tidligere direktør i Dansk Arbejdsgiverforening og Venstre-beskæftigelsesminister i 2015-2016 Jørn Neergaard Larsen som formand.

Opgaven var også at se på, hvordan seniorer, der gerne vil blive længere på arbejdsmarkedet, understøttes, og om der kan slækkes på de regler, som giver en stadig stigende pensionsalder, efterhånden som vi lever længere og længere. Det vil i givet fald koste flere penge.

Rapporten med sine anbefalinger blev præsenteret onsdag morgen i Skuespilhuset i København, og det bliver nu op til politikerne at afgøre, om de vil følge alle anbefalingerne.

Allerede tirsdag kom det frem, at Pensionskommissionen foreslår, at man fra 2045 lader pensionsalderen stige langsommere end hidtil. Det skal sikre, at forskellige generationer tilbringer den samme andel af livet på pension, og vil som nævnt betyde, at 18-årige vil kunne gå på pension to år tidligere end hidtil forventet.

To af tre lønmodtagere mener, at pensionsalderen stiger for meget, viser en ny analyse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). FHs formand, Lizette Risgaard, sagde tirsdag til Berlingske, at pensionsalderen ikke skal være ens for alle danskere. Derimod bør antallet af år på arbejdsmarkedet afgøre, hvornår man kan gå på pension, mener hun.

Erhvervsorganisation og tænketank: Det bliver dyrt

Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv mener, at tidligere pension vil koste Danmark dyrt. Frem mod 2100 vil den finanspolitiske holdbarhed falde med 20 milliarder kroner og betyde omkring 80.000 færre i arbejdsstyrken, har organisationen beregnet.

»Beslutningen vil kunne få så stor økonomisk betydning, at den kan afgøre, om dansk økonomi på den lange bane går fra at være holdbar til at være uholdbar. Derfor appellerer Dansk Erhverv til, at Folketingets partier afstår fra at træffe en så vidtgående økonomisk beslutning om at ændre de regler, der regulerer stigningerne i pensionsalderen – en beslutning, der i givet fald først vil træde i kraft seks-syv regeringsperioder ude i fremtiden,« siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

Cheføkonom i tænketanken CEPOS, Mads Lundby Hansen, mener, at forslaget koster seks gange så meget som Arne-pensionen, svarende til 0,7 procent af det danske bruttonationalprodukt eller 18 milliarder kroner, koste 80.000 arbejdspladser og reducere velstanden med 80 milliarder kroner.

»I stedet skulle man have udvidet perioden før den formelle pensionsalder, hvor man kan trække sig for egen arbejdsmarkedspensionsopsparing. På den måde finansierer man selv sin egen tidlige pensionsopsparing, i stedet for at skatteyderne gør det,« siger Mads Lundby Hansen.