Her er erhvervslivets dom over finansloven

Der er ikke nok krudt i regeringens finanslovsudspil, mener erhvervslivet, som frygter, at den økonomiske politik punkturer det opsving, som er begyndt at vise sig i 2014.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Erhvervsorganisationerne savner ekstra kul under kedlerne i regeringens finanslovsudspil og udtrykker bekymring for det spirende opsving. Byggeriets organisationer frygter for beskæftigelsen, når BoligJobordningen sløjfes.

Sådan lyder konklusionen i erhvervsorganisationerne efter, regeringen tirsdag fremlagde sit udspil til finansloven for 2015.

I Dansk Byggeri vækker overgangen fra en finansiel stimulus på 0,4 procent i år til minus 0,1 procent næste år stor bekymring. Organisationen er bange for, at det kan bremse den opdrift, der lige nu begynder at vise sig i konjunkturerne.

»Dansk økonomi har fødderne solidt plantet i ingenmandslandet mellem krise og opsving. Og den samlede samfundsøkonomiske produktion ligger lavere end før krisen og omkring tre procent under det niveau, som de økonomiske vismænd betegner som normalsituationen. Det er på den baggrund, vi mener, at økonomien fortsat i 2015 har brug for et lille, men kærligt puf bagi, siger Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri.

I Dansk Erhverv er administrerende direktør Jens Klarskov enig og meget klar i sin kritik af udspillet, der er blevet offentliggjort tirsdag.

»Vi oplever et spinkelt opsving, som regeringen skal støtte ved at holde fast i sin reformkurs. Det sker ikke i den fremlagte finanslov,« siger Jens Klarskov.

Han efterlyser en gennemgang af skatter og afgifter, ikke mindst top skat og kapitalskat og initiativer, der kan lade private aktører varetage flere velfærdsopgaver.

I DI påpeger administrerende direktør Karsten Dybvad, at de direkte erhvervsrettede initiativer er stort set fraværende i finanslovsforslaget.

»Forslaget bidrager ikke til at forbedre vilkårene for virksomhederne ud over det, som er aftalt i Vækstpakke 2014. Hvis politikerne har en ambition om at skabe flere private job, bør de prioritere de offentlige udgifter dér, hvor de baner vejen for ny vækst. For eksempel uddannelse, forskning og infrastruktur,« siger Karsten Dybvad.

Andre ærgrer sig over, at BoligJobordningen ikke får lov at fortsætte i 2015.

Det vil gå ud over beskæftigelsen, vurderer Håndværksrådet.

»Regeringens ambition om at skabe 150.000 private jobs frem mod 2020 klinger meget hult, hvis man lægger ud med at nedlægge de tusindvis af arbejdspladser, håndværkerfradraget skaber i de små og mellemstore virksomheder i byggeriet,«. siger administrerende direktør i Håndværksrådet Ane Buch i sin kommentar finanslovsudspillet.

Hun forudser, at omfanget af sort arbejde vil stige med bortfaldet af BoligJobordningen ordningen og henviser til en spritny undersøgelse, som Håndværksrådet har lavet, og som forudser, at fradragsmulighedens bortfald vil koste et omsætningsfald hos 60 procent af de mindre byggevirksomheder. En tredjedel af dem forventer omsætningsdyk på 20 pct. eller mere.

I Dansk Byggeri betegner Lars Storr-Hansen lukningen af BoligJobordnignen som den »store tidsel« i regeringens udspil blandt andet med den begrundelse, at ordningen skaber vækst i Udkantsdanmark.

»Over 550.000 danskere benyttede i 2013 BoligJobordningen, der dermed har bidraget til at gøre sort arbejde hvidt, til at mindske det uproduktive gør-det-selv arbejde og har udbygget værdien af den private boligmasse. Samtidig er det en ordning, der skaber job svarende til ca. 5.000 årsværk, og som sikrer aktivitet ikke mindst i Udkantsdanmark, siger han.

Regeringen har i sit udspil valgt atkøre med et budgetunderskud på tre procent, hvilket vil sige lige til kanten af det tilladte. Det bryder DI sig ikke om.

»Forslaget kører alt for tæt på kanten af, hvad der kendetegner en sund økonomi, siger Karsten Dybvad og fortsætter:

»Regeringen vælger den forkerte vej, når den lader en af verdens største offentlige sektorer vokse sig endnu større. I stedet for at øge de offentlige udgifter burde regeringen fokusere på, hvordan vi får mere ud af pengene i den offentlige sektor.«