Her er de nye vækstmarkeder

Vækstbølge. En række nye lande står på spring for overtage Kinas rolle som det mest interessante marked både hvad angår eksport og outsourcing. Se her hvordan du kommer med på den næste store bølge.

Kina har gennem længere tid været et af de hotteste markeder i mange danske virksomheders øjne, men inden for den nærmeste fremtid står en række lande på spring for at overtage solens riges position som dansk erhvervslivs kæledægge.

Blandt de nye, spændende lande, der allerede nu er begyndt at få interesse både med hensyn til eksport og outsourcing fra dansk side er Brasilien, Vietnam og Rusland.

Alle tre lande rummer et stort potentiale, og derfor gælder det ifølge chefkonsulent i Dansk Industri Peter Tagesen, om at være blandt de første, der tør satse på de nye markeder.

- Det handler om turde tage skridt og være de første, der investerer i et af de nye lande. En virksomhed der gør det vil få store fordele senere hen, fordi de allerede har skabt sig en base og et fundament, når udviklingen i landet for alvor tager fart, siger han.

Joint-venture i VietnamDe tre nævnte lande oplever allerede nu en god, stabil vækst, og der er ifølge Dansk Industri en lang række spændende muligheder i hvert af de tre lande.

Trykkeriet Buchs i Randes er en af de første danske virksomheder, der satsede aktiv på et joint-venture i Vietnam, og direktør Poul Erik Olesen er overrasket over kvaliteten af den vietnamesiske arbejdskraft.

- Vores erfaringer derude fra er, at Vietnameserne er utrolig godt uddannet i forhold til de relativt lave lønninger og samtidig kender de det latinske alfabet, hvilket er en stor fordel for os, siger han.

Omvendt mener Poul Erik Olesen, at en af de største ulemper ved Vietnam er, at staten kontroller forholdsvis meget, hvilket gør det meget bureaukratisk og tidskrævende at etablere en forretning i landet.