Så er Berlingskes erhvervsredaktion igen klar med årets bogliste. Ligesom sidste år har vi bedt skribenterne i Berlingske Business om at give deres bud på de bøger, som erhvervslivet bør læse. Vi begrænser os ikke til erhvervsbøger eller samfundslitteratur, men giver vores skribenter frit valg til at foreslå bøger, som de vil anbefale deres kolleger i erhvervslivet at læse. Det giver nogle overraskende og interessante valg.
Kim Nøhr Skibsted
Chefen for Poul Due Jensen Foundation foreslår Michel Houellebecqs »Tilintetgøre«.
Jeg er fan af den franske forfatter Houellebecq. Pandemien gjorde, at jeg trawlede gennem så godt som alt, han har skrevet. Måske har det noget med min alder at gøre, at også jeg falder for hans kynisme og fatalisme. Han skriver fænomenalt og rammer lige der, hvor det også gør ondt på principløsheden og hykleriet, der kan tage uanede former for politikere, journalister og såmænd også erhvervsfolk. Han er kontroversiel og udfordrende, men han sætter sin sylespidse pen på tidens tand og har skrevet skræmmende forudsigelser om samtiden.
Hans seneste bog, »Tilintetgøre«, hudfletter fransk politik anno 2027 på fineste vis og viser, hvor skræmmende teatralsk netop det kan være. Alt er iscenesat og designet, så det passer til tidens tone, selv om alle ved, at den er falsk. Romanens hovedperson har egentlig droppet sine principper og værdier og lever opgivende i sin egen håbløshed. Men en dedikeret minister får ham til at se værdierne i nyt lys, og ovenikøbet opdager han kærligheden på ny – endda hos sin ellers fraværende hustru. De får øje på hinanden, bliver nærværende igen og får håbet tilbage i al den kolde elendighed i fremtidens Frankrig.
Den er værd at læse lige som så mange andre af hans bøger, for Houellebecqs evne til at portrættere folkestemninger, principløshed, kynisme og hykleri gør, at det udpensles så meget for læseren, at det dyrebare ved livet faktisk er alt det andet, og det netop er det andet, vi skal leve efter. Det gælder også i erhvervslivet. Moral og etik er personligt og bør udleves – også selv om tiden og alle andre har opgivet.
Rikke Juul
Sognepræst i Rosenvængets sogn foreslår Kristian Leths »En vej ud af tågen«.
Julen er altid en skuffelse. Ikke ugerne op til med stearinlys, udrikkelig julethe og marcipan. De tre første uger i december, hvor det endnu ikke er jul, er det bedste ved julen. Men når man hører grin og råb fra skoleeleverne på vej hjem fra kirkens juleafslutning, så ved man, at nu begynder det. Rank ryggen. På med det stiveste smil. Gør klar til at træde ind i det tjørnekrat og minefelt, som julen og dens familietraditioner er.
Måske er man 45 år og sådan én, som folk lytter til på arbejdet. Måske har man et par børn, som i hvert fald indtil videre synes at blive velfungerende mennesker. Måske har man rejst sig fra nogle hårde slag og lært en ting eller to om livet. Alligevel er man i det øjeblik, man træder ind ad døren til familiejulefrokosten den evige lillesøster. Alle drillerierne er godmodige, naturligvis, så der er ingen grund til at være sart. Det er jo bare for sjov. Så man gør, som man plejer at gøre, smiler anstrengt og glæder sig til hjemturen i bilen, hvor alt er stille, mens man kører længere og længere væk familien og det yngre jeg, man selv kæmpede sig væk fra for 30 år siden.
Familien er det bedste netværk, vi har. Men også den snævreste spændetrøje. Nogle mennesker kan ikke holde det ud og er nødt til at bryde med familien. Andre vælger at gemme sårede følelser bag joviale grin og overlever de lange juledage ved at holde samtalen inden for ufarligt territorium som elpriser og gamle anekdoter. Den sidste strategi er også en form for brud. Der er i hvert fald ingen ægte kontakt.
Hvis man holder af sin familie og gerne vil kunne være sammen med dem uden at slå knuder på sig selv, er de vanskelige samtaler uundgåelige. Som forberedelse til de nødvendige og svære samtaler, vil jeg anbefale at læse Kristian Leths bog: En vej ud af tågen.
Kristian Leth har dedikeret bogen til sine søskende. Det er en smuk bog med små brudstykker fra en barndom, hvor størstedelen er gemt bag fortrængningens tågeslør. Det er en bog om hans familie, hans mor og hans far – og især sidstnævntes fravær. Der findes mange gode bøger af børn, som gør op med familien og forældre. Men Kristian Leths er i særklasse, fordi den på én og samme tid er brutalt ærlig og dybt forsonende. Den er skrevet på en kærlighed til familien, både den han kommer af, og den han selv skaber videre.
En vej ud af tågen er til alle, der vil den ærlige kontakt og tør tro på, at ømheden og den gensidige interesse kan holde til det. Alle der gerne vil familiejulefrokost uden at skulle bide sig selv eller andre over.
Anna von Lowzow
Filminstruktør hos Nordisk Film foreslår Charlotte Koldbyes »Det beskedne geni«.
Man tror, at det er kompliceret læsning. Det er det overhovedet ikke! Man kan faktisk ikke lade være med at læse de 400 sider, som i billeder og tekst fortæller om den største dansker nogensinde, Niels Bohr, og hans uvurderlige bidrag til fysikken og derved verdenshistorien.
Endelig kan vi, som slet ikke er fysikere, forstå Niels Bohrs banebrydende forskning i 1920ernes og 1930ernes København. Charlotte Koldbye skriver og forklarer på en måde, så man får lyst til at vide mere. Også selvom man (som jeg) er nysproglig student fra dengang, det fandtes. Jeg bliver oplyst – ikke belært! I dette efterår er det 100 år siden, Niels Bohr modtog Nobelprisen. Og senere, i 1947, blev han tildelt Elefantordenen. Når man læser bogen, så forstår man det godt.
Historien folder sig ud om privatpersonen Bohr og særligt hans politiske indflydelse efter Anden Verdenskrig. Og ligesom andre mennesker har Niels Bohrs et liv, der er fyldt med store glæder og dybe sorger. Det er samtidig fortællingen om det 20. århundrede, hvor videnskaben om det allermindste – nemlig atomet – betød, at vi kunne udvikle bomber, der reelt kan ødelægge vores planet flere gange. Når alt dette er sagt, så var der også dengang en stærk kvinde bag en succesrig mand. Niels Bohr var godt nok ikke kommet langt uden sin hustru Margrethe.
Så jeg vil klart anbefale bogen, hvis man vil have en sikker vinder under juletræet i år. Som en bonus kan jeg fortælle, at der kommer en dokumentar om Niels Bohr i biograferne og på TV 2 i begyndelsen af 2023.
Christian Ørsted
Ledelsesrådgiver, foredragsholder og forfatter foreslår både Nassim Nicholas Talebs »The Black Swan: The Impact of the Highly Improbable« og Lynda Grattons »Den hybride arbejdsplads«.
Anbefaling 1: Den aktuelle, men ikke nye
En sort svane er den usandsynlige begivenhed, som ikke kan forudsiges, som har omvæltende konsekvenser, og som bagefter kan forklares, så den lyder mindre tilfældig og mere forudsigelig, end den egentligt var. Af nogen tilskrives bogen at have forudset Teslas succes, seneste finanskrise og coronaepidemien. Det vil forfatteren påpege, at den ikke gjorde, men den muliggør, at vi ser mønstrene med nye øjne og bliver bedre til at håndtere pludselig succes såvel som risici. Uanset hvilket 2023 vi står overfor, er den øverst på min liste over bøger, jeg anbefaler at læse eller genlæse.
Anbefaling 2: Den nye, men mindre aktuelle
Der er kommet mange bud på, hvordan vi designer fremtidens arbejdsliv. Professor Grattons bog adresserer de problemstillinger ledere fik fokus på under første bølger af corona, men mange nu har glemt: Hvad driver medarbejderne i en fleksibel fremtid? Hvordan understøtter vi relationer, tilknytning og produktivitet, når nogle er på distancen, og andre er fysisk til stede? Hvordan sikrer vi, at fremtidens arbejde er mere produktivt og samtidig er for alle? Gratton har masser af cases, som lægger op til, at organisationer og de, der arbejder i dem, sammen lærer gennem eksperimenter og finder gangbare veje frem.
Nicolai Tillisch
Forfatter og medstifter af Deliberate Development foreslår Lynda Grattons »Redesigning Work« samt Jennifer Garvey Berger og Carolyn Coughlin »Unleash Your Complexity Genius«.
Anbefaling 1:
Min første anbefaling falder på »Redesigning Work« af Lynda Gratton. Gratton er professor på London Business School og førende ekspert i arbejdslivet. Hendes nye bog er rig på indsigtsfulde forskningsresultater og pragmatiske rammeværker, der hjælper ledere med at skabe de sundeste betingelser for deres medarbejderes præstation og velvære.
Anbefaling 2:
Min anden anbefaling er »Unleash Your Complexity Genius« af Jennifer Garvey Berger og Carolyn Coughlin. Paradoksalt nok er vi mennesker gode til at leve i en kompleks verden, men bare ikke når omstændighederne bliver rigtig, rigtig komplekse. Den korte bog giver helt praktiske og videnskabeligt underbyggede råd til, hvordan vi bruger os selv, når det virkelig gælder.
Nicolai J. Foss
Økonom og professor ved Copenhagen Business School foreslår Richard P. Rumelts »The Crux: How Leaders Become Strategists«.
Den gamle mester har gjort det igen! I 2011 skrev Rumelt bogen Good Strategy, Bad Strategy, der nådesløst afdækkede, hvordan virksomheder som regel går helt galt i byen, når de taler strategi – de tror, at ambitioner, visioner og missioner er strategi. Strategi er helt anderledes konkret: Det er veldefinerede handlingsplaner for at løse store konkrete problemer, som virksomheden står overfor. I The Crux undersøger Rumelt nærmere, hvad de kritiske faktorer er, som strategien må rette sig imod – nemlig de, der kan håndteres på en måde, der bringer virksomheden afgørende fremad. The Crux er på samme tid fuldstændig stringent, eksempeldrevet og praktisk anvendelig.
Otto Brøns-Petersen
Analysechef i CEPOS foreslår Henry Hazlitts »Økonomi i en lektion«.
En af årets vigtigste bøger på det danske marked er egentlig ikke ny, men foreligger nu endelig på dansk. »Økonomi i en lektion« udkom i USA allerede i 1946, hvor den økonomiske journalist Henry Hazlitt satte sig for at forklare nogle helt grundlæggende økonomiske mekanismer og anvende dem på aktuelle politiske spørgsmål. En del af eksemplerne har mistet deres aktualitet, men det er skræmmende så mange, der ikke har. De optræder højst i nye varianter.
Prissystemet er livsnerven i enhver avanceret økonomi, og det kan have alvorlige konsekvenser at manipulere med den frie prisdannelse. De seneste prisstigninger på energi skyldes knapheden på energi og medvirker til at løse problemet – både ved at prioritere den knappe energi til rådighed og give incitamenter til at producere mere. Alligevel er der blevet indført prislofter som svar på energikrisen.
Problemer som minimumslønninger, inflation og begrænsninger i den internationale frihandel er også stadig dagsaktuelle. Her er Hazlitt uhyggelig relevant for en moderne læser.
Man kan indvende, at ligesom jorden går rundt om solen, uden at vi behøver at vide hvorfor, så fungerer økonomien også, uden at deltagerne i den behøver at kende alverden til den. Problemet er bare, at vælgernes forståelse af økonomien har indflydelse på, hvem de stemmer på og dermed på den politik, politikerne lægger på bordet. Ikke at nok så meget kendskab til økonomiske mekanismer ville fjerne al politisk uenighed. Langtfra. Men vi kunne undgå beslutninger drevet af misforståelser eller manglende opmærksomhed på, hvornår omkostningerne er langt større end fordelene. Og at der kan være utilsigtede konsekvenser af politiske indgreb, som forekommer nok så rigtige eller bygger på de bedste intentioner i verden.
Her udfylder Hazlitts klassiker en vigtig funktion.
Thomas Bernt Henriksen
Erhvervsredaktør og lederskribent på Berlingske foreslår Hans Jørgen Nielsens »Alt det ingen har fortalt os om atomkraft«.
Atomkraft er tilbage på den politiske dagsorden. Krig og energikrise har grundlæggende forvandlet debatten om vores energiforsyning. Der er i Danmark stadig en dyb skepsis over for atomkraft, og i den offentlige debat spørger man, om der overhovedet findes et sted i Danmark, hvor man kunne placere et atomkraftværk. Men vi skal have debatten, og vi skal have en mere oplyst og nuanceret debat om atomkraft. Den leverer Hans Jørgen Nielsen i sin bog om atomkraft.
Hans Jørgen Nielsen er en ildsjæl, men på en sær måde. I årtier har han været i velfærdsstatens maskinrum som grundlægger og direktør af Slotsholm, der træder til, når der skrives store og dybe rapporter. Men han er også medforfatter til bogen »Farligt«, hvor han undersøger, om vi egentlig bruger vores tid på at frygte det helt forkerte.
Christopher Arzrouni
Kommentator og tidligere særlig rådgiver til finansministeren foreslår Lea Ypis »Fri – at blive voksen ved historiens afslutning« og Arne Hardis' »Pibende hængsler – Socialdemokraterne og den tyske fascination under Besættelsen«.
Hvordan manøvrerer man i et undertrykkende regime? Overlever man, eller samarbejder man? Overvejelserne har også betydning for virksomhedsledere, der skal manøvrere på fjerne markeder med systemer langt fra det danske.
To mulige svar kommer fra henholdsvis en selvbiografi om det kommunistiske Albanien op til Murens fald og en historisk biografi fra Danmark under Besættelsen.
Anbefaling 1:
Lea Ypi er professor ved London School of Economics, men voksede op med Stalin og Hoxha som forbilleder. Forældrene var kritiske overfor regimet, men holdt det skjult for datteren. »Jeg havde altid tænkt, at der ikke fandtes noget bedre end kommunismen. Hver morgen i mit liv var jeg vågnet med et ønske om at få den til at indfinde sig hurtigere.« Men som 12-årig mærkede hun pludselig frihedens manifestationer på en tur til Athen, som for eksempel »den første gang jeg så bygninger, der bestod af forskellige butikker, og butikker, der var proppet med legetøj, den første gang jeg så kors på grave, den første gang jeg stirrede på mure dækket af reklamer i stedet for antiimperialistiske sloganer«. Friheden er berusende, men fører også til kaos i hendes liv.
Anbefaling 2:
Arne Hardis ripper op i skjulte traumer fra Socialdemokratiets nyere historie, hvor en kreds af centralt placerede kammerater betragtede Tysklands besættelse af Danmark som en mulighed for at få indført den længe ønskede planøkonomi. Her delte nazister og (mange) socialdemokrater et mål, som pludselig kom til at hellige midlet. Stauning legitimerede processen, som førte naive – men også – kyniske socialdemokratiske helte over på den forkerte siden af kridtstregen. De udstødte talte blandt andet den indflydelsesrige fagforeningsmand og minister Laurits Hansen, den socialdemokratiske hofdigter Harald Bergstedt, men også den første chef for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Niels Lindberg.
Hardis nægter at forholde sig moraliserende. Han vil forstå fortiden på dens egne præmisser. Og han konkluderer, at i hvert fald enkelte af de udstødte led en urimelig hård skæbne, især når man ser, hvor let andre slap fra deres sværmeri for tysk orden og planøkonomi.
Samarbejdet med det totalitære Nazityskland skyldtes ikke alene opportunisme og jødehad, men havde også andre – økonomiske – motiver.
