Så er Berlingskes erhvervsredaktion igen klar med årets bogliste. Ligesom sidste år har vi bedt skribenterne i Berlingske Business om at give deres bud på de bøger, som erhvervslivet bør læse. Vi begrænser os ikke til erhvervsbøger eller samfundslitteratur, men giver vores skribenter frit valg til at foreslå bøger, som de vil anbefale deres kolleger i erhvervslivet at læse. Det giver nogle overraskende og interessante valg.

Frederikke Antonie Schmidt

Selvstændig bag skofirmaet Roccamore foreslår Niels Overgaards »Det hele handler ikke om dig«

»Pludselig en dag gik det op for mig, at jeg var leder for en mellemstor virksomhed. Sådan en med +20 fuldtidsansatte og 30 på deltid på tværs af seks nationaliteter, fire butikker og et hovedkontor. Men hvordan går man fra iværksætter til leder uden relevant erfaring eller uddannelse? Hvordan forholder man sig til, at alle har en mening om dig og en forventning om, at du har styr på både business og mennesker, mens du dagligt mister kontrollen? Jeg har fordøjet mange svære øjeblikke og hårde samtaler i selskab med Niels Overgaards bog »Det hele handler ikke om dig«. Den bygger på de gamle stoiske principper om blandt andet at bruge sin energi på det, man kan påvirke og lade resten være, og den er en inspirerende guide og god støtte til det at være leder i dag.

Christian Ørsted

Ledelsesrådgiver og forfatter foreslår Dorthe Birkmoses »Mennesket er motiveret«

Jeg elsker Dorthe Birkmoses nye bog »Mennesket er motiveret«, som er noget så sjældent som bog om ledelse og professionel hjælpekunst med et kæmpe hjerte. Den følger op på Birkmoses banebrydende »Når gode mennesker handler ondt«, som jeg læste med blanke øjne og en klump i halsen, fordi den som den første tog tabuet om forråelse op: Glidebanen, hvor fagligheden slipper op, og manipulation, råhed og brutalitet træder ind. Den har aldrig været mere aktuel end i dag, hvor forråelsen opleves og stilles til skue i det private erhvervsliv, offentlige organisationer og det politiske liv. Arbejdskulturer under stort pres forgiftes af et miljø, der er tiltagende »råt, brutalt, koldt og kynisk i tanker og handlinger«. I »Mennesket er motiveret« viser Birkmose vej med et perspektivskift og giver håb for alle, der vil skabe et arbejdsliv og samarbejde, de kan være stolte af. Et arbejdsliv med værdighed og respekt for hinanden, hvor alles bidrag tæller og er med til at gøre en forskel.

Stina Vrang Elias

Administrerende direktør i tænketanken DEA foreslår Annie Ernaux' »Årene« og Solveig Balles »Om udregning af rumfang«.

2021 handler for mig om tid. Tiden, som blev lang. Som gav tid til refleksion over, hvem vi er. Om det er tiden, som er gået i stå, eller tiden, som er passeret, der bedst opsummerer 2021, er jeg til gengæld i tvivl om. Men her er to bud på fantastiske læseoplevelser om tid: I Solveig Balles »Om udregning af rumfang« er Tara fanget i 18. november. Hver morgen starter forfra. Men kun for Tara, som befinder sig et undrende, sælsomt – og ensomt sted. Vi var under nedlukningen privilegerede – vi var dog fælles om følelsen. Tilsammen udgør vi et samfund. Men hvordan blev vi dette samfund? I »Årene« af Annie Ernaux fortolkes den europæiske udvikling set gennem en fransk prisme – du tvinges til at genbesøge din egen og den fælles tid. Den tid, vi sammen har gennemgået. Som gør os til dem, vi er.

Martin Ågerup

Direktør for tænketanken CEPOS foreslår prisvinderen og plejehjemslederen Mai Bjerre Eibys »Omsorgsmanifestet«.

Eiby har for samme udgifter som kommunale demensplejehjem skabt et privat alternativ, der er klasser bedre. Bogen beskriver den ledelses- og omsorgsfilosofi, der har gjort det muligt. »Omsorgsmanifestet« er væsentlig, fordi den viser vejen frem for velfærdsstaten. Eiby er velfærdsiværksætter. Hun har opfundet noget nyt: en bedre måde at drive demensplejehjem på.

85.000-90.000 danskere anslås at have demens. Globalt anslås 55 millioner mennesker at have demens. Værdien af at have opfundet bedre pleje og omsorg for demente er altså enorm – både økonomisk og menneskeligt, hvis vel at mærke politikerne tillader, at opfindelsen får lov at brede sig ved at give borgerne frit valg mellem konkurrerende udbydere. Måske årets debatbog. Mai Bjerre Ejby modtog Fonsmarksprisen i 2020.

Nicolai J. Foss

Professor på CBS foreslår forfatteren til klummen »Bagehot« i The Economist, Adrian Wooldridges »The Aristocracy of Talent: How Meritocracy Made the Modern World«.

Adrian Wooldridge har i årevis skrevet fast for The Economist. I »The Aristocracy of Talent« redegør han for ideen om meritokrati – at magt og indflydelse (også i erhvervslivet) bedst forvaltes af dem, der med rimelighed kan anses for at have fortjent den på basis af opnåede præstationer, talent, indsigt, flid, etc. Det er en idé, der har været helt afgørende vigtig for udviklingen af frie og produktive samfund. Bogen er særlig interessant nu, fordi ideen om meritokrati er under massivt angreb. Det er den åbenlyst fra den identitetspolitiske strømning, men også fra filosoffer som Sandel og økonomer som Piketty, der hævder, at meritokrati ofte i praksis handler om arv i form af IQ eller formue. Der er også antimeritokratiske strømninger i dele af erhvervslivet. Selvom Wooldridge ikke er blind for problemer ved meritokrati, argumenterer han overbevisende for, at svaret er mere meritokrati – ikke mindre.

Eva Zeuthen Bentsen

Ledelsesekspert foreslår kogebogsforfatteren Otto Lenghis »Enkelt«.

Ja – det er en kogebog. Helt velovervejet som relevant ledelseslitteratur i de kommende mørke måneder. Fordi vi har brug for at være nærværende, kunne kommunikere og evne at lære nyt og se ting på andre måder. Og det lærer og praktiserer man rigtig godt omkring et veldækket bord, hvor man spiser mad, der er produceret med omtanke og tid. Råvarer er ikke afgørende, det er tiden, der lagt i måltidet, der er afgørende, og det er den autenticitet, der kun kommer ud af den personlige forberedelse. Otto Lenghi er forbilledlig. Alle kan lave retterne i »Enkelt«. Bæredygtighed er i højsædet, opskrifterne er fyldt med grøntsager og masser af smag fra langtidsforberedelse og krydderier. Det er også et grafisk pragteksemplar. Og på den måde er der også god ledelseslære i bogen – erkendelse af at skønhed og æstetik flytter folk, og at kulturer skabes gennem god kvalitet. Yndlingsret: Pizza bianca med kartofler, ansjoser og salvie.

Tue Mantoni

Formand i Vækstfonden og investor i danske vækstvirksomheder foreslår Morten Papes »I Ruiner«.

»I Ruiner« er den mest chokerende bog, jeg har læst i 2021. Efter at have læst »Planen« og »Guds Bedste Børn«, som er de første to bind i den danske forfatter Morten Papes Amager-trilogi, måtte jeg læse dette tredje og sidste bind. Vi oplever en dansk families totale forfald efter Amagerbankens krak i 2011; misbrug, mishandling, tvangsauktion og død. Forfatteren tager os derefter med på en voldsom rejse til folkemordet i Rwanda og De Gule Vestes demonstrationer i Paris. »I Ruiner« afdækker sider af det danske samfund, som de fleste er forskånet for, men hvis eksistens vi ikke kan lukke øjnene for. Samtidig efterlades man med en klar konklusion om, at der, når forholdene er værst i Danmark, findes steder i verden, hvor tilstanden er endnu værre. Bogen er bestemt ikke et glædesbud, men den fænger og opfordrer til refleksion.

Anna von Lowzow

Filminstruktør foreslår Sarah Steinitz' »Rollemodeller og Ravnemødre«.

Det er ikke ofte, jeg læser bøger om kvinder og deres rolle i samfundet. For grundlæggende mener jeg, at meritter bør gå forud for statistik, også når det handler om kønsfordelingen på arbejdspladser og i bestyrelser. Dog har kvinder ofte en anden indgangs- eller måske endda angrebsvinkel at tackle situationer på, end mænd har, hvilket kan give en sund ligevægt i ledelsen af en virksomhed samt i bestyrelser, som i dag begge er meget mandsdominerende. Derfor var det også en fornøjelse at læse »Rollemodeller og Ravnemødre«, hvor fire kvinder fra samfundets øverste hylde fortæller om deres valg og fravalg i livet på vejen til den karriere, som de bestrider i dag. Der er mange bump og overvejelser på rejsen, hvor især fordomme om en kvindelig chef ikke afholder medarbejdere for næsten at bruge en megafon til at ytre sig om en kvindes mangel på viden og indsigt i et lederjob. Tja. Alle har jo ret til at blive klogere med tiden. Læs bogen, også selvom du er en mand. Det er en god julegave!

Christopher Arzrouni

Debattør og tidligere særlig rådgiver i Finansministeriet foreslår Jørgen Rosteds »Den økonomiske genopretning 1976-1993«.

Danmarks egentlige magthavere er embedsmænd i centraladministrationen. Alle ministerier er lige, men nogle er mere lige end andre. Finansministeriet erobrede en central rolle i dansk politik, da krisen kradsede i 1970erne, og reformer blev uomgængelige. Den tidligere topembedsmand Jørgen Rosted har skrevet en tankevækkende lille bog om, hvordan det hele startede. Den er en lavmælt hyldest til begavede embedsmænd (og til ham selv), men afslører også de dilemmaer og det fumleri, som også forekom – ikke mindst i samspillet med datidens politikere og i udviklingen af de forkætrede økonomiske modeller. Ud af mange klodsede forsøg på genopretning opstod blandt andet arbejdsmarkedspensionerne, som er blevet en hjørnesten i dansk økonomi. Derfor er »Den økonomiske genopretning 1976-93« både underholdende og brugbar læsning for alle, der er interesserede i samfundsøkonomi og politik.