Hempel-toppen bør også undersøge sig selv

Den danske malingproducent er ramt af en bestikkelsessag i Tyskland, hvor fire ledere i selskabet har været involveret.

Henrik Andersen er relativt nytiltrådt direktør i den danske malinggigant Hempel. Foto: Ólafur Steinar Gestsson Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

ERHVERVSKOMMENTAR

En grim bestikkelsessag i malingproducenten Hempel er effektivt lukket ned. Hvordan? Ved selv at gå ud og fortælle om, at Hempel er ramt af en bestikkelsessag i Tyskland, hvor fire ledere i Hempel har været involveret. Foreløbig er dog kun én af disse omfattet af en efterforskning fra tysk politis side.

Det er al ære værd, at Hempel på denne måde selv er offensiv. Og dermed forsøger at lukke sagen, der i værste fald kunne udvikle sig til at blive ødelæggende for Hempel-brandet. Men selvfølgelig får offentligheden langt fra hele sandheden eller blot en brøkdel af den virkelighed, som findes i Hempel. Topchefen i Hempel, Henrik Andersen, forsikrer om, at de fire ledere klart har forbrudt sig mod interne forretningsgange og derfor er smidt ud.

Ved at styre kommunikationen ud fra denne klassiske »damage-control«-lære håber Hempel således at undgå mere støj i offentligheden. Problemet er bare, at Henrik Andersen fortæller så lidt om, hvad der rent faktisk er foregået på de indre linjer, at jeg som udenforstående har svært ved at tro på, at der ikke ligger mere og ulmer under overfladen.

Så vidt det er oplyst, har de fire ikke selv profiteret af at bestikke såkaldte ship managers til at købe Hempel-maling. Så hvorfor gør de det? Udover evt. bonusser kan en forklaring være, at man fra topchefen Henrik Andersens side lægger så aggressive budgetter ud, at lederne ude i verden kun kan honorere disse ved at bestikke sig frem. Det legitimerer ikke de fire lederes ret til at bruge bestikkelse. Men det kan være en forklaring, som nødvendigvis også må give anledning til selvransagelse øverst oppe i Hempel-hierarkiet.

I Danmark roser vi os selv – og bliver såmænd også rost af andre – for at vi er et land med en meget lav rate for korruption og bestikkelse. Og i forhold til lande i Asien, Afrika og Sydamerika er det givetvis rigtigt, men når det er sagt, er der meget, der tyder på, at dansk erhvervsliv ikke er helt så rent, som virksomhederne selv gerne vil give udtryk for.

Tag den grimme bestikkelsessag på hjemlig grund i konsulentfirmaet Atea. Tag en tidligere, mystisk sag om bestikkelse i rådgivningsfirmaet Carl Bro. Tag sagen fra 2015 i Mærsk-selskabet, APM Terminals, der pludseligt skilte sig af med tre højtstående personer i ledelsen. Hvorfor vides ikke. APM-ledelsen klappede i, og dermed hænger der en masse uforløste spekulationer i luften i kølvandet på den sag.

For nyligt indgik den danske virksomhed BK Medical et forlig med de amerikanske myndighed i en sag om bestikkelse. Og så videre.

Det er naivt at tro, at danske virksomheder og deres udsendte på fjerne destinationer til stadighed kan hive ordrer hjem uden at gøre brug af de standarder og den praksis, der nu engang er de pågældende steder. Og det er ofte korruption, bestikkelse og det, der er værre. Naivt at tro, at interne forretningsgange altid går forud for lokalpraksis for at gøre forretninger. Og også naivt at forestille sig, at når topledelserne hjemme i hovedkontoret i Danmark øger kravene til salget, at disse topledere ikke ind i mellem vender det blinde øje til, hvad der reelt foregår på selskabets fjerne destinationer.

Hempel synes at have fået lukket sin sag, i hvert fald foreløbigt. Nu skal Hempel så i gang med en intern ransagelsesproces. En proces der selvfølgelig også bør inddrage Henrik Andersen selv og det øverste ledelseslag. Kun derved fåes det fulde billede.

Jens Chr. Hansen er erhvervskommentator på Berlingske Business