Hellerup Finans, Hipsterland og hotte analyser

Foto: Erik Refner

Hellerup Finans har de seneste to uger befundet sig i erhvervspressens skudlinje. Vi har kradset og hakket i det glittede billede, som Hellerup Finans' stifter Torben Jensen har teget af sig selv. I dag tegner vi et portæt af Torben Jensen, der skabte en formue på skandalevirksomheden Nanocover, men som mistede en stor del af pengene på Hellerup Kunsthandel.

Læs også historien fra hipsternes Vesterbro, om Københavns Kommune der har tabt en spektakulær sag mod en tidligere lejer i Kødbyen, nemlig Hotel- og Restaurantskolen. Dommen er det foreløbige punktum i en sag, der trækker tråde tilbage til midten af 00erne, hvor Kødbyens slagtere rasede over kommunens såkaldte »mafiametoder«.

Og så har vi undersøgt hvilke aktieanalytikere, der er bedst til at kigge i krystalkuglen. Noget tyder på, at det nordiske analytikerkorps har haft god grund til deres aktiejubel.

I dag blogger den tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen om Foreningen Nykredit, som kritiseres for mangel på reel medlemsindlydelse.

Og på Business-kalenderen står der blandt andet årsregnskab fra Danmarks største entreprenørselskab, Per Aarsleff.

Business.dk bestyres i dag af Sonny Wichmann

God dag