Der er lagt op til en historisk dag i Bruxelles tirsdag, når EU-landenes finansministre efter flere års tilløb skal sige god for en sortliste over skattely uden for EU.
En sådan liste har været diskuteret længe uden de store fremskridt, men efter afsløringerne af Panama Papers og senest Paradise Papers er der for alvor kommet skub i arbejdet. Forventningen er derfor, at en sortliste vil blive vedtaget og offentliggjort, om end der er usikkerhed til det sidste om, hvor mange lande og territorier der ender på listen.
»Jeg forventer, at vi nu vedtager en sortliste, og at den bliver konkret. Vi mener samtidig fra dansk side, at der skal være en række sanktioner – blandt andet i forhold til adgang til EU-midler og yderligere kontrol med transaktioner. Der kommer en diskussion på mødet af, hvor håndfaste de sanktioner skal være. Men det er i sig selv en succes at få en sortliste,« siger finansminister Kristian Jensen (V).
»Det er simpelthen på tide. Både som finansminister og borger er jeg forarget over, at vi ikke tidligere har kunnet lægge det her pres på skattely-landene,« tilføjer han.
Bod og bedring
For en måned siden blev 53 lande og oversøiske territorier skriftligt advaret af EU om, at de ville komme på sortlisten 5. december, hvis de ikke kunne dokumentere, at de overholder de tre fastsatte kriterier om 1) gennemsigtighed, 2) fair beskatning og 3) udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder om selskabers skattebetalinger land for land.
Siden har en lang række lande kæmpet intensivt for ikke at komme på listen ved at love bod og bedring. Derfor ventes det, at en snes lande og territorier vil komme på sortlisten, mens et lignende antal vil komme under opsyn på en såkaldt »tilsagnsliste«. Gennemføres de lovede tilsagn ikke, vil landene ende på sortlisten næste år.
»Vi kan se, at en række lande har vist megen interesse for at indgå aftaler, så de ikke bliver en del af sortlisten, og på den måde har den allerede haft en virkning, inden den bliver vedtaget. Landene har fået at vide, at de kan komme med tilsagn helt op til mødestart, så der er stadig mulighed for, at nogle lande vil love at rette ind og komme af listen. For mig at se er det en succes med en kort liste, for det vil betyde, at rigtigt mange lande har givet tilsagn om at arbejde sammen med os,« siger Kristian Jensen og kalder sortlisten et af de vigtigste EU-tiltag til dato i kampen mod skattely.
Socialdemokratiets Jeppe Kofod, der er ordfører for Europa-Parlamentets særlige udvalg mod skattesnyd, mener, at det er nu eller aldrig for EU-landene, der i flere år har udskudt en sortliste, fordi den er blevet blokeret af et eller flere af EU-landene.
»Det her er knald eller fald for ministerrådets troværdighed i kampen mod skattely. Hvis vi ender med en liste med en tre-fire små østater og uden konkrete sanktioner, mener jeg, at ministerrådet har spillet definitivt fallit,« siger han.
Kritik af kort liste uden EU-lande
Hos organisationen Oxfam Ibis, der bekæmper skattely, mener man, at en objektiv brug af EUs kriterier for sortlisten som minimum ville sætte 35 lande uden for EU samt de fire EU-lande Holland, Irland, Luxembourg og Malta på sortlisten.
»Det er et skridt fremad at lave en liste med objektive kriterier, men det lander i luften, hvis man lader sig påvirke af politisk pres og ikke holder sig til kriterierne. Holland, Irland, Luxembourg og Malta bruges alle til gennemstrømning af penge til de skattely, hvor pengene parkeres. Og det er også problematisk, hvis de oversøiske, britiske skattely og Schweiz bliver undtaget. Vi ved, at en tredjedel af verdens private formuer i skattely ligger i schweiziske banker,« siger Lars Koch, der er international chef i Oxfam Ibis.
Lars Koch frygter fortsat, at et enkelt eller flere EU-lande i sidste øjeblik udvander eller blokerer sortlisten, eller at tilsagnslisten, som han kalder en »gråliste«, bliver hemmeligholdt.
Ifølge Kristian Jensen bør man dog adskille kampen mod skattely uden for EU og tiltagene internt, hvor konkurrencekommissær Margrethe Vestager er gået i kødet på skatteaftaler i Holland, Irland og Luxembourg.
»Vi arbejder samtidig med EUs egne regler, og vi vedtog tidligere i år nogle regler, som strammer op internt og vil få effekt efter en overgangsperiode. Så det er et arbejde i to spor med pres internt og på eksterne skattely,« siger finansministeren.