Hasses kamp for svinefarmen

Efter samråd med sin bank investerede svinefarmer Hasse Bergkrantz i 00erne i spekulative rente- og valutaswap.

Foto: Niels Ahlmann Olesen

1.000 søer, en masse smågrise, fire medarbejdere, 210 hektar jord og en farm med høj effektivitet. Disse ting er hverdag for landmand Hasse Bergkrantz på »Nordgård« ved Herlufmagle en halv snes kilometer nord for Næstved.

Hans historie kunne have været en solstrålehistorie, for Hasse Bergkrantz er blandt landets største og mest effektive svineproducenter.

Men sådan er virkeligheden ikke. Selv om den 44-årige landmand er en dygtig og effektiv svineproducent, bl.a. fordi han har godt styr på sine omkostninger, hører han til Danmarks omkring 1.700 mest forgældende og økonomisk pressede landmænd.

Hasse Bergkrantz er uddannet agrarøkonom og har været selvstændig landmand siden 2003. Hans bank- og realkreditgæld er på godt 40 mio. kr., og det vil gården i dag næppe kunne sælges for i fri handel. Kun hvis han er ualmindeligt heldig.

»Inden finanskrisen i 2008 gik jeg ind i nogle bankforretninger, jeg nok ikke skulle være gået ind i,« erkender Hasse Bergkrantz.

Efter samråd med sin bank investerede han i spekulative valuta- og renteswap. Og det har givet ganske betydelige tab. Tabet på Hasse Bergkrantz samlede spekulationer er ikke gjort endeligt op. Men for tiden er hans årlige tab på den risikofyldte renteswap 800.000 kr.

Hasse Bergkrantz er langtfra den eneste landmand, der har lidt store tab på »udlånsfesten«. Det anslås, at danske landmænd i løbet af få år har mistet et tocifret milliardbeløb på de investeringer og spekulationer, de i 00erne foretog sammen med bankerne.

I øjeblikket er renten helt i bund. Han risikerer at måtte dreje nøglen om, hvis renten stiger for meget.

»Jeg hører til de 25 procent af Danmarks bedste og mest effektive svineproducenter, når man måler på omkostninger og indtjening. Hvis renten på mine lån på kort sigt stiger kraftigt, samtidig med at priserne på mine produkter er uændrede, vil jeg ikke kunne overleve mange år mere, hvis jeg ikke præsterer en endnu bedre indtjening end i dag,« siger Hasse Bergkrantz på klassisk sydsjællandsk dialekt over en kop kaffe og oste- og marmelademadder ved køkkenbordet i det hyggelige stuehus.

Det er sidst på formiddagen. Han gør sin pressede økonomiske situation op efter at have vist Berlingskes medarbejdere rundt i den store stald.

»Var renten sidste år steget med bare én procent, ville jeg have fået et underskud på 400.000 kr., men det endte med et nulresultat,« siger Hasse Bergkrantz.

Håber at overleve som landmand

Han købte ejendommen i 2003 og byggede stalden med plads til 1.000 søer i 2007-08. I samme periode købte han landbrugsjord til rimelige priser, omkring 150.000 kr. pr. hektar. Men byggeriet af den store stald og siloer kostede 22 mio. kr. Byggeriet blev 20 procent for dyrt, bl.a. fordi en entreprenør, en bygmester og et installationsfirma, som han havde kontrakter med, gik konkurs. Nye håndværkere måtte hyres for at gøre byggeri og installationer færdigt.

Trods den økonomisk pressede situation håber han på at overleve som landmand.

»Bliver renten nogenlunde på det niveau, den er i dag, altså stiger og falder lidt, og jeg kan holde det gennemsnitlige indtjeningsniveau, kan jeg langsomt arbejde gælden af. Inden jeg fylder 65 år, skulle jeg gerne have sat lidt penge af til min pension, for jeg kommer ikke til at tjene meget på at sælge ejendommen til den tid. Mit håb er, at ejendommen kan realiseres uden et tab,« siger Hasse Bergkrantz.

Landmanden kan godt se, at han har været for naiv, da han i 2007 under byggeriet af svinestalden på 2.800 kvadratmeter f.eks. tog en rente­swap på 20 mio. kr. i euro.

»Jeg ærgrer mig i den grad over, at jeg spekulerede i rente- og valutaswap. Jeg sagde jo ja tak til bankens produkter. Det var brandærgerligt og dumt,« siger Hasse Bergkrantz.

Han håber, at politikerne vil lempe rammevilkårene, f.eks. gennem en lempelse af miljøreglerne, så han kan gøde sine marker mere, ligesom blandt andet hans tyske kolleger må. Det vil forbedre Hasse Bergkrantz’ økonomi.