Handelsbalancen lidt bedre end ventet

Eksporten af varer steg 2,5 pct., mens importen faldt 0,9 pct. i oktober.

Foto: NICOLAS TUCAT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Eksporten af varer steg 2,5 pct., mens importen faldt 0,9 pct. i oktober, og det resulterede i et lidt større end ventet overskud på handelsbalancen i Danmark. Overskuddet på handelsbalancen var på 7,1 mia. kr.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Der var blot ventet et overskud på 6,3 mia. kr. ifølge estimater indsamlet af Ritzau Finans.

- Det var især eksporten af råolie og lægemidler, der steg, skriver Danmarks Statistik.

Eksporten til Tyskland faldt ellers 9,2 pct., primært som følge af fald i salg af dele til vindmøller.

I oktober var der endvidere et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 13,2 mia. kr., hvilket er 6 mia. kr. lavere end samme måned sidste år. Der var ventet et overskud på 15,1 mia. kr.